HelbredNyheder

1 million kroner til forskning i afasi

Med et nyt forskningsprojekt håber logopæder på Regionshospitalet Hammel Neurocenter Lisbeth Frølund og Dorthe Hansen at kunne gøre en forskel for patienter med afasi og deres pårørende og være forgangskvinder for mere forskning på området.

Hvordan oplever personer, der har problemer med afasi – altså problemer med udtrykke sig sprogligt og forstå tale – efter blodprop i hjernen eller hjerneblødning og deres pårørende deres rehabiliteringsforløb, og hvilke tiltag kan skabe bedre sammenhæng i forløbet?

Det har Lisbeth Frølund og Dorthe Hansen sammen med lektorer på Syddansk Universitet, Maja Bertram og Jytte Isaksen netop fået bevilget en million kroner fra Novo Nordisk Fonden til at blive klogere på.

Helt konkret skal projektet identificere, hvordan det er at være afasi-ramt og pårørende under behandlingsforløbet med fokus på kommunikation – fra man bliver ramt til man skal finde sig til rette i en ny hverdag. Formålet er at give patienter og pårørende det bedst mulige behandlingsforløb og støtte til et meningsfuldt hverdagsliv herefter.

Store sociale konsekvenser

Cirka en tredjedel bliver ramt af afasi efter erhvervet hjerneskade, og selvom nogle har ganske lette sproglige vanskeligheder efter rehabiliteringen, vil andre skulle leve med afasi resten af deres liv.

– Når man bliver ramt af afasi, rammes man også på det sociale plan, og man lever i risiko for social isolation og opbrud med venner og familie. Vi er tæt på de her mennesker i vores arbejde, og det er stærke sager at få indblik i konsekvenserne af afasi, siger Lisbeth Frølund, der suppleres af Dorthe Hansen:

– Derfor har vi ikke kun en forskningsmæssig interesse i projektet, men i høj grad også en menneskelig.

Behov for mere forskning på området

På trods af de konsekvenserne for både patienter og pårørende findes der ikke ret meget forskning på afasi-området i Danmark, hvilket ifølge Dorthe Hansen og Lisbeth Frølund muligvis kan forklares ved, at forskningsmiljøet er ganske småt, mens det også kræver en ekstra indsats at afdække behovet hos en gruppe med sproglige vanskeligheder:

– Man kan ikke bare stikke dem et spørgeskema i hånden eller gennemføre et almindeligt interview, siger Lisbeth og tilføjer, at de bruger lang tid på at forberede de afasi-tilpassede interview.

Håbet med forskningsprojektet er udover at kortlægge behandlingsforløbet også, at påvirke praksis på afasi-området:

– Vi er glade for, at få de her penge til at kunne sætte gang i noget, som der har været stort behov for længe. Forhåbentligt er vores projekt begyndelsen til flere initiativer og processer, der kan hjælpe den her gruppe mennesker.

Forskningsprojektets, der går under titlen “Living well with aphasia – creating sustainable and co-hesive care pathway for families living with aphasia” vil løbe over 18 måneder i 2022 og 2023, og Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen indgår i følgegruppe for projektet.

Region Midtjyllands logo.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE