112Nyheder

VIBORG: 15-årig røvet af knivbevæbnede jævnaldrende bag hovedbilioteket

To drenge på 14 og 15 år truede med kniv og stjal jakke, mobil og taske med penge

18993

En 15-årig blev onsdag lidt før kl. 13 frarøvet sin jakke, mobiltelefon og en taske med buskort, penge og personlige effekter.

Røveriet fandt sted på Villavej bag hovedbiblioteket i Viborg, og gerningsmændene var to jævnaldrende drenge på 14 og 15 år, der passede den 15-årige op og fortalte ham at det var et røveri. Med kniv og trusler tvang den 15-årige til at udlevere tingene.

Efter røveriet lånte drengen en telefon og anmeldte røveriet til politiet, der kom og kørte ham hjem.

Kun få timer senere blev politiet ringet op af personalet fra et bosted i Løgstrup, som kunne fortælle at de to drenge havde været stukket af. Da de var kommet tilbage havde den ene fået en ny jakke. De to drenge svarede til signalementet som offeret havde oplyst til politiet, og jakken svarede til den han var blevet frarøvet.

På grund af drengenes alder blev de ikke anholdt, men sigtet for røveriet, og politiet vil torsdag følge op på sagen sammen med de sociale myndigheder.

“Det har selvfølgelig været en forfærdelig oplevelse for den 15-årige, men det var ikke så gennemtænkt en forbrydelse, og jeg er glad for at den er opklaret,” siger politikommissær Andreas Bang Andersen fra lokalpolitiet i Viborg.

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x