ErhvervForside FremhævetNyheder

1,6 millioner seere – så med live fra Tinghallen i Viborg

I alt så 1,6 millioner seere så med i løbet af Danmarks Indsamling, da hele landet lørdag aften samlede ind til coronakrisens børn – dette er en stigning på 200.000 seere til sammenligning med sidste års udsendelse.

Men det var ikke kun seertallet der var rekord-højt – også det indsamlede beløb oversteg alles forventninger og blev det højeste i over 10 år. Således blev indsamlet 120 millioner, hvilket er en stigning på 38 millioner i forhold til sidste år.

-Ikke mindre end 1,6 millioner mennesker så live-tv fra Viborg og Tinghallen. Det kan vi godt være tilfredse med. Vi har knoklet benhårdt for at få dette til at lykkes, og med de mange restriktioner der er kommet til hen ad vejen, har vi haft ekstraordinært fokus på sikkerheden, fortæller direktør i Tinghallen Claus Donslund.

Foto: DR

DR1 sendte fem timers direkte tv fra BE Foyer i Tinghallen til den store Danmarks Indsamling. Det blev en forrygende aften, med masser af skønne gæster, fremragende musikere, branddygtige bagedyst-deltagere, energisk callcenter, suppleret med mange og ikke mindst store præmier – alt sammen styret og guidet igennem af de dygtige og fantastiske værter, Mark Stockholm, Andreas Bo, Silja Okking,og sidst men ikke mindst Mette Bluhme Rieck.

-Med en ambition om, at vi fremover vil have mange flere tv-shows, alt den kultur der findes på den øverste hylde i Danmark, og byde på store internationale artister, så vi kan trække folk fra hele Danmark til Viborg, så var dette arrangement rigtig stort for os og et fantastisk startskud, fortæller Claus Donslund.

Foto: DR

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close