Mad og drikkeNyheder

19-årige Mona trækker Bubble Waffle til Holstebro

Når Vaffelhuset slår dørene op i dag, er der en ny vaffel på på plakaten. 19-årige Mona overtog butikken i oktober, og har siden arbejdet på at få instagram-fænomenet Bubble Waffle til Holstebro.

Vaflen er udviklet af fire vaffelelskende iværksættere, og findes i ishuse og ferieparker over hele landet, og den tilberedes direkte i ishuset, når kunderne bestiller.

”Vi laver de hjemmelavede vafler direkte på vaffelhjernet, så de er helt friske og sprød, når du køber dem. Så kan du vælge mellem to kugler is eller softice. Og så er der forskellig sovs og mange toppings at vælge mellem,” forklarer Mona.

Dermed er der altså lagt op til en lækker is-oplevelse, når Vaffelhuset åbner op torsdag kl. 11.

Fra medarbejder til chef
Den 19-årige Mona har arbejdet i Vaffelhuset i seks år, og da den tidligere ejer besluttede sig for at sælge butikken, blev de to hurtigt enige om, at løsningen var lige til.

“I min optik var det en god beslutning for at prøve at noget nyt, og jeg fik også stor støtte fra min familie.”

Den foretagsomme 19-årige går på handelshøjskolen, og det bliver derfor svært for hende, at holde butikken åben på fuld tid uden hjælp. Den har hun fundet hos sine søskende, som nu bliver hendes kolleger oveni.

”Men det er mig, der er chef,” fortæller hun med et smil.

Bubble Wafflen koster 49 kr. og den kommer med enten to kugler almindelig is eller softice, sovs og toppings efter eget valg.

Du kan læse mere om Vaffelhuset på deres facebookside eller på deres instagram.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close