
Tidligere på dagen tirsdag omkom en 21-årig kvinde, efter hun frontalt kørte ind i en lastbil på Søndre Ringvej syd for Kærsgårdsbroen i Silkeborg. Det oplyset Midt- og Vestjyllands Politi.
Området blev spærret af og trafikken omdirigeret, mens redningsarbejdet stod på, og politiets bilinspektør gjorde sit arbejde på stedet færdig. Der er ingen melding om, hvordan ulykken er sket.
Kvindens pårørende er blevet underrettet.