Debat/indlægPolitik

Debatindlæg af Mogens Nyholm, byrådsmedlem for Radikale Venstre

Jeg har set TV 2s dugfriske dokumentar om forholdene på Kongsgården i Aarhus og Huset Nyvang i Randers.

Der er sekvenser, som ikke er behagelige at se på. Sekvenser som Randers Byråd, hvor jeg sidder, og ledelsesniveauet må reagere på.

Fhv. Købmand Niels Christian Nielsen, der på daværende tidspunkt havde ophold på Huset Nyvang, gives en behandling i nævnte sekvenser, hvor der kun er én konklusion: Det står slet til med værdigheden i det fremviste. Det kan vi ikke være bekendt!

Niels Christian eller andre ældre skal selvfølgelig hjælpes af den medarbejder, der opdager, at den ældre har et akut behov for hjælp – om det så tilfældigvis er en medarbejder fra er anden afdeling, ja så tager han/hun hånd om den ældre med det samme – det handler om værdighed og menneskelighed.

Udsendelsen indikerer, at behovet for bleskifte er stort ved aften og nattetide – slåer bemandingen til? – er et simpelt spørgsmål at stille.

Vi kommer heller ikke uden om at tale om løn og arbejdsforhold.

Der må ses på arbejdsplanlægning, samt på om arbejdsgrupper er skruet hensigtsmæssigt sammen; forstået således, at arbejdsgrupper ikke må være for ufleksible i deres virke vis a vis de ældre.

Jeg mener, det er vigtigt at påpege, at der i dokumentaren også vises gode eksempler på pleje med værdighed og ordentlighed. Selvfølgelig er der meget der lykkedes.

TV2 dokumentaren viser, at ledelsesniveauet skal tage lederansvaret alvorligt; også når der ansættes nye (egnede!) medarbejdere/ledere. Også når det gælder de ansattes uddannelse og efteruddannelse; bl.a. skal emneområderne værdier og værdighed altid være i fokus.

Byrådet har et medansvar. Radikale Venstre er klar til, at ældreområdet får et 360 graders eftersyn i tiden der kommer. Et eftersyn hvor de pårørendes naturligvis skal spille med.

Det må ikke være Randers kommune, der undersøger sig selv – vi skal have hjælp hertil udefra. Til at finde ud af hvad der virker, og hvor der er plads til forbedringer.

 

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close