NyhederUddannelse

Aalborg Byråd fremrykker skolerenoveringer pga. coronavirus

Skoler, daginsitutioner og plejecentre i Aalborg Kommune bliver nu renoveret for 499 mio. kroner i kampen om at redde jobs og sende penge tilbage i samfundet. Byrådet har nemlig besluttet af rykke en række anlægsinvesteringer frem, og dermed bliver 49 af kommunens 51 skoler nu renoveret.

Ifølge bygningschef hos AaK Bygninger, Peter Munk, bliver der fokuseret på klimavenlige renoveringer, der skal spare CO2 og forbedre indeklimaet.

Samtidig bliver der udskiftet tag og vinduer, og mange skoler bliver både efterisoleret, og utætheder bliver lukket i kampen mod en stigning i antallet af regnskyl. Der bliver også arbejdet med renovation af gulve og akustiklofter.

En række forældede elinstallationer bliver udskiftet, adgangskontrolanlæg bliver opgraderet, og belysning skiftes i højere grad ud med LED-pærer.

Bæredygtige instruktionsbøger
Renovationen bliver gennemført efter de bæredygtighedsmanualer, som Aalborg Kommune har defineret for vedligehold og nybyggeri. Det betyder, at udover at være ekstra opmærksomme på kvalitet og materialer, bliver der også kigget på, om bygningerne rent faktisk stadig tjener det formål, de blev bygget til på bedst mulig måde. Finder man ud af, at noget halter, bliver renoveringen målrettet efter at optimere dette.

Renoveringen er ligeledes tænkt efter ”kloge m2” principper, hvor der er fokus på at forbedre læringsmiljøer for eleverne. Blandt andet gennem lys, lyd, luft og temperatur, ligesom de nytilkomne fag i folkeskolen tænkes ind i planerne.

Den komplette liste over, hvor der renoveres, og hvad det bliver lavet, kan du finde her.

 

 

 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close