Forside SekundærHåndboldNyhederSport

Aalborg Håndbold har solgt Nikolaj Læsø til Porto

FC Porto har købt Nikolaj Læsø fri af sin kontrakt, og han skifter dermed til de portugisiske mestre efter indeværende sæson.

25-årige Nikolaj Læsø kom til klubben tilbage i sommeren 2020, hvor han skiftede fra det daværende Århus Håndbold. Hidtil er det blevet til 95 kampe og 367 mål i Aalborg-trøjen, hvor han har været med til at vinde en DM-titel og to Super Cup-titler.

I landsholdsregi fik han debut på A-landsholdet i januar 2021, hvor han også var en del af den danske trup, der sikrede sig VM-guldet. På den internationale scene har han også udmærket sig i klubregi, og han var i sidste sæson vores CL-topscorer, hvor vi opnåede en historisk andenplads i EHF Champions League.

Det er både en ærgerlig men også forstående direktør, der sætter ord på Nikolaj Læsøs kommende skifte.

“Nikolaj har gennemgået en fantastisk udvikling her i klubben, og vi ser ham som en vigtig brik, vi gerne ville have beholdt. På den anden side har han over for os ytret ønske om et udlandseventyr – og da vi fik vores krav indfriet, ville vi ikke stå i vejen for, at han til sommer kan prøve sig af på en ny håndboldscene”, siger direktør Jan

Hovedpersonen selv trives i klubben men er samtidigt klar på nogle helt nye udfordringer.

“Tiden i Aalborg har været helt fantastisk for mig, og det er den stadigvæk. Jeg har dog altid drømt om at komme til udlandet for at prøve en ny kultur og starte et anderledes håndboldkapitel. Timingen for dette passede nu, og jeg glæder mig til de nye udfordringer til sommer. Men først og fremmest er jeg fortsat topmotiveret for at slutte denne sæson med flere titler i Aalborg Håndbold, og så håber jeg, det er på gensyn og ikke et farvel med klubben og de fantastiske fans”, siger Nikolaj Læsø.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE