NyhederPolitik

Årets finanslov: Festen er slut

Dansk økonomi er bundsolid, alligevel ønsker regeringen at træde på bremsen

 

I dag præsentrede finansminister, Nicolai Wammen (A), regeringens finanslovsforslag for næste år. Det står klart, at gaveboden er lukket, sammenlignet med sidste års finanslov, som primært havde til formål at sætte gang i hjulene.

Den gode nyhed er, at dansk økonomi står forbavsende stærkt, på trods af coronakrisen. Den dårlige nyhed er, at regeringen fra nu af ønsker et fast greb om tøjlerne på økonomien.Der bliver med andre ord trykket hårdt på bremsen.

“Hvor der sidste år var brug for en finanslov, der satte gang i dansk økonomi, så står vi i år et helt andet sted, fordi det går så godt. Årets finanslov bliver derfor en stram og ansvarlig finanslov, hvor vi også i år udviser rettidig omhu. I år er opgaven at lette foden fra speederen for at sikre et langt stærkt opsving,” siger finansminister Nicolai Wammen (A).

Finansministeren lagde ud med at punktere de andre partiers drømme om alt fra større satsning på klima til gratis tandbehandling. Wammen kommer ikke til at diske op med en lang række nye dyre forslag. Og det skal de andre partier heller ikke gøre sig forhåbninger om, lød det kontante budskab.

“Velfærden har den højeste prioritet. Vi ønsker et sammenhængende og balanceret velfærdssamfund både i land og by,” understregede Nicolai Wammen på pressemødet.

Regeringen har en ambition om at adgangen til velfærd skal være lige for alle danskere, og derfor fortsættes linjen med uddannelser flere steder i landet, nærpolitistationer og skattecentre tæt på borgerne, uanset hvor de bor.

Finansloven forventes at være færdigforhandlet og vedtaget inden jul.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE