NyhederPolitikUddannelse

Midtjysk strategi for fremmedsprog skal sikre fagenes overlevelse

For få unge vælger sprogfag i gymnasiet, sproguddannelserne lukker i stor stil og der bliver færre sprogundervisere, og det kan få store konsekvenser for virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Ny strategi med bredt partnerskab i ryggen skal afhjælpe udfordringen.

Regionsrådet vedtog kort før nytår en strategi for fremmedsprog, som skal øge interessen for og søgningen til fremmedsprogsfagene. Dermed sikres bedre sprogkompetencer i den midtjyske arbejdsstyrke, samt at det også i fremtiden er muligt at til vælge fremmedsprogene i gennem hele uddannelseskæden. Bag strategien står et bredt partnerskab, der ud over regionen består af midtjyske uddannelsesinstitutioner, virksomheder, fagbevægelser og Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Baggrunden er bl.a. et markant fald i søgningen til sprogfagene på ungdomsuddannelserne, hvor antallet af studenter med tre eller flere sprog er faldet fra op mod 40 procent helt ned til fire procent i 2016. Samtidig peger analyser på et behov for sprogkompetencer i erhvervslivet. Fx har en tredjedel af Region Midtjyllands virksomheder behov for medarbejdere, der behersker tysk.

– Vi har en vigtig forpligtelse til at sikre vores unge mulighed for at tilegne sig de kompetencer, de har brug for på fremtidens arbejdsmarked. Det gælder ikke mindst sprog, som er helt afgørende for et videns- og eksportland som Danmark. Det er en udfordring, der skal løses i fællesskab. Derfor er jeg glad for, at sprogstrategien bygger på et bredt partnerskab, siger regionsrådsformand Anders Kühnau (S).

Styrket dialog mellem aktører

Strategien for fremmedsprog er blevet til i Rådet for Fremtidens Kompetencer, der ud over Regionen Midtjylland tæller repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer samt fra kommuner og uddannelsesinstitutioner. På baggrund af sprogudfordringen nedsatte rådet i 2019 et sprogudvalg, der nu har barslet med indsatser og anbefalinger samlet i den nye strategi.

Fokus er bl.a. på at styrke partnerskaber for brobygning samt at øge muligheden for at samarbejde om sprogundervisning på tværs af ungdomsuddannelserne.

– Sprogfagene har desværre været under pres gennem flere år, og en utilsigtet konsekvens af den seneste gymnasiereform fra 2017 er, at det samtidig er blevet sværere at prioritere sprog med de nye studieretninger. Derfor skal vi arbejde med udfordringen på flere planer. Vi skal styrke de unges motivation for at lære sprog – fx i kombination med andre kompetencer – og vi skal gøre det enkelt for dem at vælge sprogfagene til, siger formand for det regionale sprogudvalg, rektor Horsens Gymnasium & HF, Flemming Steen Jensen

Fokus på efteruddannelse

Udover flere unge med interesse for sprog fokuserer strategien også på personer, der allerede er på arbejdsmarkedet.

– Princippet om livslang læring holder i høj grad også, når det kommer til fremmedsprogene. Sproglige kompetencer skal vedligeholdes, og nye færdigheder skal tillæres for at arbejdsstyrken i Region Midtjylland har de rette kompetencer. Derfor er det vigtigt at sprogstrategien også har fokus på efteruddannelse, siger Jesper Thorup, formand for HK Østjylland.

Centerleder i Det Nationale Center for Fremmedsprog, Vest, Hanne Wacher Kjærgaard, fremhæver nødvendigheden af, at styrke sprogundervisningen bredt.

– Erhvervslivet og midtjyske virksomheder har et reelt behov og efterspørger medarbejdere med kompetencer i fremmedsprog. Men sprogfagene er under pres rent strukturelt i uddannelsessystemet. Et fag som fransk i folkeskolen kan snart tælles på ganske få fingre vest for Storebælt, og det rammer naturligvis hele den videre fødekæde på ungdomsuddannelserne og de videregående uddannelser, siger Hanne Wacher Kjærgaard, som også har været medlem af regionens sprogudvalg.

Fakta

  • Fremmedsprogene i Danmark er pressede. Begrænsede og faldende sprogkompetencer fører bl.a. til en svækket konkurrenceevne, da engelskkompetencer ikke altid er nogen selvfølge i Danmarks største eksportmarkeder.
  • I Tyskland er det kun omkring halvdelen, som angiver de taler og forstår godt engelsk. I Frankrig er tallet kun en tredjedel, og i Spanien er det helt nede på en femtedel.
  • Ny strategi skal imødegå udfordringen. Strategien er netop vedtaget i regionsrådet, men forankret bredt i Rådet for fremtidens kompetencer.
  • Læs mere om Rådet for Fremtidens Kompetencer: https://www.rm.dk/regional-udvikling/fremtidssikrede-uddannelser-og-kompetenceloft/radet-for-fremtidens-kompetencer/

Fire fokusområder i sprogstrategien

1. Grundskolen og læreruddannelsen

Alt for få unge prioriterer sprogfag – og der mangler undervisere med sprogfagskompetence. Derfor behov for styrket dialog med de midtjyske kommuner og VIA University College om et langsigtet samarbejde om uddannelseskæden for fremmedsprog.

2. Ungdomsuddannelser

Nuværende studieretninger gør det svært for de studerende at prioritere fremmedsprog. Derfor behov for styrket dialog med Danske Gymnasier, Danske Erhvervsskoler- og Gymnasier, elevorganisationerne og Danske Regioner med henblik på et fælles indspil til Undervisningsministeriet.

3. Sproguddannelser på universitetet

Da dimensionering af sprogfag er baseret på de seneste års ledighedstal, skuer den bagud og baserer sig på de efterhånden ganske få kandidater, som uddannes. Derfor behov for styrket dialog med Aarhus Universitet og Dansk Industri med henblik på et fælles indspil til Uddannelses- og Forskningsministeriet.

4. Efter- og videreuddannelse

Livslang læring gælder også sprogområdet. Derfor behov for styrket dialog med relevante aktører for at sikre og medvirke til, at der findes tilstrækkelige efter- og videreuddannelsestilbud i regionen.

Find hele sprogstrategien her 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close