FodboldNyhederSport

Aftenens pokalsemifinale afholdes foran 280 tilskuere

Når AGF og AaB i aften tørner sammen i Pokalsemifinalekampen på Aalborg Portland Stadion, bliver det foran 252 af AaBs sæsonkortholdere, og 28 trofaste AGF-fans. Det bliver dermed den første kamp med tilskuere siden nedlukningen i marts.

Det er blot tre dage siden, de to hold sidst mødtes i en kamp, der sikrede AGF 3. pladsen i Superligaen, og AaB holdt fast i sjettepladsen, takket være et nederlag for Randers FC mod FCK.

Dermed er begge hold med i slutspillet, men skal altså lige spille igen i aften i semifinalen.

“Vi glæder os til, at vi skal i kamp igen. Vi har kæmpet hårdt for at nå den her semifinale – vi kunne meget nemt ikke ha’ stået her efter et par mareridtskampe undervejs i turneringen. Så vi er meget glade for at være her og ser frem til kampen,” forklarer David Nielsen på AGFs hjemmeside inden kampen.

AGF-truppen:
1. William Eskelinen / 3. Niklas Backman / 5. Frederik Tingager / 6. Nicolai Poulsen / 7. Jakob Ankersen / 8. Mustafa Amini / 9. Patrick Mortensen / 11. Gift Links / 13. Alexander Munksgaard / 15. Nicklas Helenius / 16. Casper Højer Nielsen / 17. Jón Thorsteinsson / 18. Jesper Juelsgaard / 19. Mustapha Bundu / 22. Benjamin Hvidt / 27. Albert Grønbæk / 29. Bror Blume / 31. Kasper T. Kristensen / 34. Kevin Diks / 37. Sebastian Hausner

Kampen starter kl. 20.45 på Aalborg Portland Park, og for dem, der ikke er blandt de 280 heldige, vil den blive vist på TV3+ og kan også streames på Viaplay.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close