112NyhederPolitik

Afviser indgreb i boligmarkedet

Regeringen ignorerer anbefaling om at gribe ind på boligmarkedet.

En indstilling fra Det Systemiske Risikoråd om at gribe ind på boligmarkedet og begrænse mulighederne for afdragsfri lån for højt forgældede låntagere er blevet sparket til side af regeringen.

Det er kommet ud i en pressemeddelelse fra Erhvervsministeriet tirsdag.

Her udtaler erhvervsministeren, at der er kommet mere ro på markedet, og at det derfor ikke giver mening, at lave et indgreb.

“Husholdningernes økonomi er robust, og bankerne er stabile, siger han i meddelelsen. Det er gode tegn, og derfor er der heller ingen grund til at gribe ind her og nu, hvor vi samtidig ser, at dansk økonomi er sund,” lyder det fra Erhvervsminister, Simon Kollerup (S).

Det betyder dog ikke, at alting får lov til at fortsætte uændret. Kollerup vil, sammen med regeringen, i stedet skærpe overvågningen af boligmarkedet.

“Det mener jeg er rettidig omhu, mens vi nu forhåbentlig går fra coronatider til mere almindelige tider – også på boligmarkedet. Regeringen er fortsat dybt optaget af, at Danmark er et samfund med plads til alle, og hvor det er vigtigt, at ikke mindst vore store byer er steder med plads til alle indkomstgrupper. Derfor vurderer vi løbende, hvordan eventuelle barrierer på boligmarkedet kan adresseres,” slutter han.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE