Kultur/EventNyheder

Anders Blichfeldt giver koncert i Midtpunktet

En af Danmarks helt store rocksangere besøger Midtpunktet den 9. oktober 2021 med sit humoristiske, nærværende og super musikalske soloshow.

Fat Snakes tidligere frontman, Anders Blichfeldt, er klar til at give os et unikt indblik i livet som en
Danmarks mest elskede rockmusikere igennem de sidste 30 år.

”Vi glæder os utroligt meget til igen at byde gæster indenfor til koncerter i Midtpunktet. Anders
Blichfeldt har længe stået på ønskelisten over kunstnere og derfor er det jo ekstra fedt at kunne
starte efterårets stærke koncertrække med netop Anders. Kristian Hedegaard, Centerleder
Midtpunktet Thyholm.

Der bliver grinet, sunget med, og fældet en lille tåre blandt publikum når Anders Blichfeldt
optræder. Det ved enhver der har oplevet ham tidligere. Sådan bliver også̊på denne gang, for
Anders elsker at underholde, og sætter altid sin egen person forrest, når det skal gå ud over
nogen. Anders tager os med på sin livsrejse, både den musikalske og den personlige. Vi hører alle
de sange vi kender fra tiden med Big Fat Snake, Anders’ soloudgivelser, samarbejdet med Elvis’
band, og fortolkningerne fra Toppen af Poppen 2019.

Anders fortæller om sin opvækst, om den svære vej til kærligheden, om turen til toppen af
dansk musik, og om at skulle genopfinde sig selv igen og igen.

Det er sjovt, smukt, skørt, intimt og gennem musikalsk. Anders er alene på scenen med
sine instrumenter og elektroniske dimsedutter og leverer sjove, rørende og overraskende
versioner af de sange vi kender og elsker.

Det er en nærværende fortælling om at turde ændre kurs væk fra det sikre, leveret af en
fantastisk historiefortæller – og det er sange fremført af en af de bedste sangere vi har i
Danmark.

I Anders Blichfeldts bagage ligger mere end 25 albums, 250 sange, 2000 koncerter og over 1
million solgte plader.

Vi får de store Big Fat Snake hits, vi hører om mødet med Elvis’ band, om Toppen af Poppen, om at
være far til 4 og være gift i over 30 år, om stalkere, om livet på landevejen, og om at når en alder
hvor man pludselig er TV vært på TV2 Charlie, og stadig har mod på nye eventyr.

 

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE