Kultur/EventMusikNyhederTopnyheder

Anmeldelse: Alphabeats sidste energifyldte farvel

Der var god energi og smil på scenen, da et veloplagt Alphabeat leverede en solid - omend lidt kort - afskedskoncert.

For nu bare at være helt ærlig, så er Alphabeat ikke det, der bliver sat på herhjemme, men jeg har trods alt både ører og øjne, så selvfølgelig ved jeg, hvem de er, og jeg kender også historien bag den Silkeborg-baserede pop-gruppe med Anders SG og Stine Bramsen i front.

Nu takker bandet af med en afskedsturné, og mandag aften var Musikhuset i Aarhus et af de sidste stop efter at have besøgt blandt andre Musikteatret i Holstebro og Jysk Musikteater i Silkeborg her i oktober.

Og det var en aldeles energifyldt affære. Både fra bandets og publikums side.

For Alphabeats musik er afgjort upbeat og positivt, og det var også svært ikke at lade sig rive med at stemningen, og jeg var da også oppe og stå et par gange under koncerten. Det er ellers ikke nogen uvant handling, men i løbet af koncerten gik det op for mig, hvor mange af deres hits jeg i virkeligheden kender og kan synge med på.

Kendte toner
De helt store hits som Fascination og 10.000 Nights of Thunder giver sig selv, men det blev faktisk åbenlyst, at jeg nok kendte alle de numre, der blev spillet, i en eller anden sammenhæng. Primært fordi det er blevet spillet i radioen eller på et værtshus. Eller fordi jeg er gået forbi en koncert på en af landets festivaler.

Musikhusets store sal er stadig en af mine yndlingsvenues, og den har været god ved mig og leveret mange gode oplevelser. Dog primært af typen med teater og lignende, og det slog mig, at lydniveauet var meget på par med de optrædener, hvilket i starten overraskede mig. Jeg havde klart forventet, at de ville spille højere end de gjorde. Det gjorde absolut intet at niveauet var begrænset, for lyden var helt i top, og det var ikke nødvendigt med ørepropper, hvilket er en virkelig god idé til mange af de koncerter, jeg normalt går til.

Eller … næsten ikke nødvendigt.

Grebet af stemningen
For selvom Bramsen og co. altså på ingen måde var med til at fremskynde den næsten uundgåelige tinnitus, så var det tilstedeværende publikum noget mere højlydt.

For med det greb, som frontfigurerne havde i gæsterne, blev der igen og igen opfordret til hvin, hujen, piften og at folk sang med.

Det er for nogle anmeldere et irritationsmoment, at de ikke har bandet for sig selv, og at de skal besværes med pøbelen, der har formastet sig til at komme og føre samtaler på plænerne, men stemningen er lige så stor en del af en koncertoplevelses om musikken, hvis du spørger mig.

Og den var der nok af.

God aften og på gensyn
Hvilket gjorde det til en fortrinlig aften med velspillet og vellavet pop-musik, som for en gangs skyld formåede at sive gennem mit musikfilter.

Jeg må da også indrømme, at efter rigtigt at have lyttet, er Alphabeat faktisk i den bedre genre af pop, og jeg har en markant bedre forståelse for deres succes.

Skulle man sætte en finger på noget, ville det være den klassiske anke, at tage et festival-set med til en “normal” koncert. Bandet gik på kl. 20.10 og var af igen kl. 21.30. Det var inklusive tre ekstranumre, og det er – i min optik – for lidt, for en koncert, som folk dukker op til. Særligt en afskedskoncert i Aarhus, som igen og igen blev understreget som en af bandets yndlingsbyer.

Der måtte de måske godt have givet lidt ekstra med i posen, men måske de er begrænset af, at Anders SG rent fysisk ikke kunne holde til at sprinte rundt på scenen længere.

Samtidig føltes det ikke som en afskedskoncert. Bevares. Der blev da sagt, at de ikke skulle spille sammen mere, men det føltes ikke som et rigtigt farvel.

Så mon ikke de er at finde igen på Bøgescenerne i 2023.

★★★★☆
Alphabeat, Musikhuset Store Sal

 

 

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE