Kultur/EventNyheder

Babyboom på Holstebro Bibliotek

Babyer, børn og deres voksne er altid velkomne på biblioteket, og nu inviterer Holstebro Bibliotek babyer og deres voksne til nogle særligt nærværende, musikalske og rolige oplevelser.

På biblioteket er vi vilde med babyer, og børn og voksne er altid velkomne til at komme indenfor til leg, læsning, madpakkespisning, bleskift, amme-, flaske- og puttestunder og alt det andet derimellem.

Baby-Caféen er startet op igen hver torsdag fra kl. 10-12, hvor mødre og fædre, der er hjemmegående eller på barsel, kan mødes med andre i et hyggeligt, roligt og uforpligtende fællesskab.

Musik for de allermindste

Torsdag den 16. september kl. 10.30 er de 0-1-årige velkomne til en musikalsk, nærværende og sjov stund, når ’Musikmor’ Luise Føns fra ’Babybandet’ kommer forbi Holstebro Bibliotek. Hun sørger for dejlige sange og guider voksne og babyer gennem motoriske øvelser, som stimulerer barnets medfødte musikalitet.

– På biblioteket er der tilbud til både store og små. Vi glæder os meget til at byde vores yngste biblioteksbrugere og deres voksne indenfor til en fælles og nærværende musikalsk oplevelse, fortæller børnebibliotekar Louise Dam Rotbøll.

Læs mere om både Baby-Café og Babymotorik og hent billetter på www.holstebrobibliotek.dk

 - logo

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE