ErhvervNyheder

Bach Gruppen: Byggeri i Viborg er slet ikke færdigt

Bach Gruppens byggerier bliver i disse dage gennemgået af Operation X, der blandt andet har fundet kritisable forhold i parkeringskælderen under en ejendom i Vilhelm Ehlerts Allé i Viborg. Ifølge TV2 er der store revner i loft og betonpiller, selvom byggeriet er temmelig nyt.

Bach Gruppens direktør, Lene Andersen, har kommenteret på sagen gennem en pressemeddelelse, der blev sendt ud torsdag aften.

“Billederne dokumenterer ikke andet end et byggeri, som endnu ikke er afsluttet og først forventes endelig færdigt i maj 2021.

Der er altså tale om et igangværende projekt og dermed kan billederne på ingen måde bruges som dokumentation for byggeriets generelle kvalitet. Når byggeriet er færdigt, står Bach Gruppen naturligvis fuldt og helt inde for byggeriets kvalitet i alle henseender.

Billederne stammer fra en byggeplads som er lukket for offentligheden af hensyn til sikkerheden, fordi byggeriet endnu ikke er færdigt.”

Billederne, som Operation X har taget i kælderen er blevet fremlagt for direktør i Teknik & Miljø i Viborg Kommune, Hans Jørn Lausen, der nu har tænkt sig at undersøge sagen nærmere.

“Når vi får sådan en henvendelse skal vi selvfølgelig reagere – og det har vi gjort med det samme. Vi har selv besigtiget parkeringskælderen, og har efterfølgende bedt Bach Gruppen om en redegørelse, hvor de skal svare på nogle tekniske spørgsmål og dokumentere, at alt er som det skal være.”

Læs også: Nye beton-problemer for Bach Gruppen

 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close