LivsstilNyheder

Bæredygtighedsfestivalen går online

Corona har vendt op og ned på rigtig mange ting. Men én ting har ikke ændret sig: Vi har stadig en kæmpe udfordring i forhold til klimaet. Så selvom en stor del af Bæredygtighedsfestivalen i år foregår online, er den ikke blevet mindre vigtig og aktuel. Tværtimod!

9. til 12. september 2020 afholder Aalborg Kommune årets udgave af Bæredygtighedsfestivalen. Festivalen fylder 8 år, og årets tema er KLIMA.

Festivalens formål er at fremme bæredygtig adfærd i Aalborg Kommune ved at sætte fokus på de mange gode initiativer, der allerede findes: “Vores vision er, at det skal være nemt at være grøn i Aalborg”, udtaler rådmand Lasse P. N. Olsen fra Miljø- og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune. Han fortsætter: “Det handler i bund og grund om at gøre FN’s verdensmål til konkrete hverdagsmål. Og om at bruge sin sunde fornuft”.

Forude venter fire dage med inspirerende oplæg og politiske debatter. “Her kan du blive klogere på de mange bæredygtige initiativer og tiltag, vi har i Aalborg Kommune. Og du kan være med til at gøre os alle grønnere”, fortæller Lasse P. N. Olsen.

På grund af Corona bliver de fleste arrangementer streamet live fra Aalborg Kongres & Kultur Center, men det er også muligt at deltage i fysiske arrangementer rundt omkring i kommunen. “Kun fantasien og forsamlingsforbuddet sætter grænser for, hvordan vi kan inspirere hinanden til en mere bæredygtig hverdag”, siger Zacharias Brix Madsen, som er Grøn Agent i Center for Grøn Omstilling.

Program

Bæredygtighedsfestivalen 2020 bliver skudt i gang onsdag 9. september kl. 14:00 i Aalborg Kongres og Kultur Center af tegneren og klimaaktivisten Anders Morgenthaler. Han fortæller blandt andet om sit syn på, hvordan vi bedst når klimamålene. Herefter bliver vinderen af Bæredygtighedsprisen 2020 kåret, og endelig er der “klimakamp” mellem politikerne fra rød og blå blok i Aalborg Kommune.

10. september kl. 15.30 er Anne Kejser vært for “Løvens Grønne Hule”, som er inspireret af det populære tv-program fra DR. Her pitcher håbefulde nordjyske iværksættere deres grønne idéer over for benhårde lokale investorer.

Derudover har festivalen en række arrangementer med fødevarer og landbrug som omdrejningspunkt. Her debatterer landmænd, klimaaktivister, restauratører og politikere fra Nordjylland, hvordan landbruget kan blive mere klimavenligt, og hvem der egentlig har ansvaret for vores fødevarer.

12. september kl. 10.00 er der affaldsindsamlinger rundt omkring i kommunen, og kl. 16.00 er der en Bæredygtig Byvandring fra Karolinelund til Havnefronten.

Se det fulde program og læs mere om de mange arrangementer på www.bæredygtighedsfestival.dk. Her er det også muligt at tilmelde sig de fysiske arrangementer i Aalborg Kongres & Kultur Center (begrænset antal pladser).

Følg Bæredygtighedsfestivalen online her: https://www.facebook.com/grontaalborg/.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close