Kultur/EventNyheder

Beboerne på Aarhus Friplejehjem var til Gudstjeneste i solskin

Onsdag formiddag blev der holdt Gudstjeneste for beboerne på Aarhus Friplejehjem i Tranbjerg.

Friplejehjemmet, der er en del af Danske Diakonhjem, har normalt Gudstjeneste hver anden uge. Det fortæller Rikke Giørtz Mikkelsen, medarbejder på Friplejehjemmet. Rikke fortæller også, at Tranbjerg kirke kommer forbi fast en gang om måneden.

Corona-tiden har dog gjort hele lidt anderledes. Sidst Tranbjerg kirke kom forbi Friplejehjemmet, blev der sunget nede i gården. Beboerne havde dog, efter sidste besøg, meldt ud, at det ikke var helt nok med kun sang. De ville også gerne have gudstjenesten med som de plejede at få, fortæller sognepræst Mia Dyreborg Knudsen, der stod for dagens tjeneste. Med sig havde hun to korsangere, Gitte Ranfelt Laugesen og Søren Holm Bidstrup, og organist Branko Djordjevic I dag med sin harmonika.

Lige inden Gudstjenesten skulle starte var en beboer allerede i fuld gang med at synge sangen ”Op al den ting, som Gud har gjort”, som rigtig nok var den første sang, der skulle synges, Men Rikke måtte dog kærligt afbryde solosangen og sige: ”Vi skal lige have musikken med, Lillian”. Og så begyndte Gudstjenesten ellers.

Vers fra Johannes Evangeliet og fra Apostlens Gerninger blev læst op, og salmer blev sunget i fællessang. Afslutningsvis blev der spurgt om nogen havde været tilstede under besættelsen. Her lettede et par hænder sig i vejret, mens en beboer udbrød ”også før det”. Så blev sangen ”En lærke letted, og tusind fuglte” sunget. Alle 4 vers sluttede med ”nu er det forår og Danmark frit(…)” og de blev især sunget i kor.

Efter Gudstjenesten var det tid til en gåtur rundt om plejehjemmet. Karen med solkasketten fortalte, at hun rigtig godt kunne tænke sig at komme ned på friplejehjemmets nederste etage. Hun bor på 2. sal lige nu. Hendes mand bor også på plejehjemmet, så hvis de fik en fælles lejlighed nederst, så kunne de bo sammen. Karen plejede at spille golf, ”så det ville være rart at have lidt græs at kunne gå ud på” som hun sagde, og pegede på de nederste lejligheder med have. En medarbejder kom og sikrede sig at alle på gåturen havde det, som de skulle, da der måske var gået snakkeklub i den, og så blev resten af gåturen færdiggjort.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close