NyhederTech

Betal for at opgradere din BMW

Det har været almindelig praksis, at udviklerne af computerspil har indført de såkaldte mikrotransaktioner, hvor spillerne kan købe ting til deres karakterer i spillet eller til spillerne på det virtuelle fodboldhold, og nu vil BMW indføre det samme koncept på deres nye biler.

Den tyske bilproducent vil i fremtiden indføre mulighed for at tilpasse bilens tilbehør via en abonnementsordning, oplyser BMW i en pressemeddelelse. Det nye styresystem, Operating System 7, giver nemlig producenten mulighed for at opkræve penge for ting som varme i sæderne eller automatisk langt lys.

Dermed kan BMW-ejere købe bilen, og stadig have mulighed for at tilføje noget af det ekstraudstyr, de ikke valgte i første omgang. Bilerne kommer altså fra fabrikken med alt ekstraudstyr, og så er det op til ejeren, hvad der er behov for.

Ved at vælge en ny feature og tilmelde den sit abonnement, bliver det låst op fra fabrikkens side, og hvis behovet holder op med at være til stede, kan der slukkes for de tilmeldte ting igen.

Ifølge BMW vil der være mulighed for at tilkoble nye features helt ned til tre måneder.

Det er ikke de første producenter, der sælger biler med mere potentiale end de tager penge for. Tesla solgte en lang række biler med batterier, der havde begrænset kapacitet på batteriet, som kunne hæves, hvis man altså betalte for den “opgraderede” pakke.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close