Kultur/EventNyheder

Bil- og livsstilsekspert Christian Grau underholder i Herning

Hvem kører hvad? Hvad kører du selv? Og hvor meget kan man sige om en person alene ved at kigge på vedkommendes bil? Det kan publikum få svar på, når bil- og livsstilsekspert Christian Grau indtager scenen i MCH Herning Kongrescenter med et underholdende show 9. juni 2020.

Bil- og livsstilsekspert Christian Grau tager publikum med på en forrygende tur rundt på det danske vejnet, når han indtager scenen i MCH Herning Kongrescenter. Kun to ting er givet på forhånd: ingen kan vide sig sikre, men alle vil føle sig godt underholdt. Der er således lagt op til en underholdende aften, hvor publikum uden tvivl vil kunne nikke genkendende til flere af Christian Graus betragtninger om biler og ikke mindst om, hvem der kører dem.

 

Bilentusiast med stort B

Christian Grau er TV-vært, livsstilsekspert og bilentusiast med stort B. Han er blandt andet kendt fra ‘Go’ morgen Danmark’, DR1’s ‘Kender du typen?’ og bilprogrammet ‘Vi elsker biler’ på TV 2, hvor Christian Grau og Anders Breinholt deler deres kærlighed for biler med resten af Danmarks befolkning. I 2009 udgav Christian Grau bogen ‘Mænd og biler’, som siden er udkommet i fire udgaver og solgt i over 15.000 eksemplarer. Christian Grau har en fantastisk evne til at tale om biler, så kvinderne lytter, og om livsstil så mændene nikker genkendende.

 

Foredraget med Christian Grau kan opleves i MCH Herning Kongrescenter 9. juni 2020.

Billetsalget er begyndt på mch.dk.

Messecenter Herning

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close