112Forside SekundærNyheder

Bil smadret efter sammenstød med hel flok af kronvildt

5-10 stykker vildt blev ramt af en personbil udenfor Bjerringbro onsdag aften. Schweiss-hundefører tilkaldt for at finde og aflive sårede dyr.

Schweiss-hundefører Per Christensen fra Bjerring blev tilkaldt til en vildtulykke sent onsdag aften, da en personbil omkring kl. 23.30 ramte 5-10 stykker vildt på Tangevej på vej fra Bjerringbro mod Viborg. Den kvindelige chauffør slap uskadt, men bilen var smadret efter sammenstødet.
Et stort krondyr blev påkørt og var død ret hurtigt efter. Schweisshundefører Per Christensen gik sammen med sin hund Dalton hurtigt i gang med at søge efter sårede dyr langs de levende hegn.
Her gik der ikke mange minutter, før han kunne se gule øjne i skæret at pandelampen. Han nærmede sig det skadede stykke vildt, tog ladegreb på riflen og skød dyret. Herefter sikrede han sig dyret var død ved at skære nerverne over i nakken på dyret, inden han gik videre og gennemsøgte andre levende hegn langs markerne.

Efter en times tid gik han tilbage til bilen og afsluttede søgningen. Torsdag morgen var han igen ude i området og søgte langs begge sider af hegnet uden at finde fler dyr.

“Hundens næse fungerer lige godt om det er mørkt eller lyst, men hvis et dyr er løbet langt ind i et krat og sidder fast, er det ikke nemt for mig at gøre noget i mørket. Derfor var vi ude igen fredag morgen, men vi fandt ikke flere. Jeg kan selvfølgelig ikke garantere, at der ikke løber skadede dyr rundt, men vi havde fundet dem hvis de lå døde i området,” siger Per Christensen.

Per Christensen er en schweisshundefører med mange års erfaring og har nu 3 hunde godkendt. Hans samlever er ligeledes scweisshundefører, og det var tredje gang i denne uge han har været afsted for at hjælpe med at finde enten påkørte eller anskudte dyr.

Arbejdet som Scweizzhundefører er frivilligt og ulønnet, og indsatsen koordineres af Dyrenes Beskyttelse. Påkører man et stykke vildt, skal man kontakte Dyrenes Vagtcentral på tlf. 1812, der tilkalder den nærmeste hundefører, hvis et såret dyr skal opspores.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close