112Nyheder

Biljagt endte på loft – tre mænd blev anholdt

En 20-årig mand tog et venstresving ud på Holmstrupgårdsvej og ud på Viborgvej og blev genkendt af en politibetjent, der vidste, at manden ikke havde noget kørekort.

Sammen med sin kollega satte de efter i patruljevognen, i et forsøg på at få bilen til at standse. Det gik ikke helt efter planen, da den 20-årige ikke havde intentioner om at lade sig stoppe og i stede satte hastigheden kraftigt op.

Det fik betjentene i patruljevognen til at følge efter med horn og lygter, og i kampen om at indhente bilen, nåede de 160 km/t, hvor den tilladte fartgrænse er 70 km/t. Ved Tilst Vestevej måtte føreren af bilen foretage en nødopbremsning, hvorefter han påkørte en kantsten, hvilket gjorde det muligt for patruljevognen af indhente noget af bilens forspring.

Betjentene mistede dog kontakt med bilen ved Tilst Østervej og Kastedvej og frygtede, at de var sluppet væk.

Kort tid efter modtog politiet en anmeldelse om, at den efterlyste bil var set ved Elstedvej i Terp, hvor tre personer havde forladt den parkeret.

Østjyllands Politi sendte forstærkninger til patruljen, heriblandt en hundepatrulje, som hurtigt fandt frem til personerne, der havde gemt sig på et loft.

Der var tale om tre mænd. Føreren, den 20-årige, blev sigtet for flere trafikforseelser, heriblandt at køre forhurtigt, manglende agtpågivenhed og ligeså kørekort, oveni en sigtelse for ikke at have efterkommet politiets anvisninger. En af de to passagerer, en 28-årig mand, blev sigtet for ulovlig våbenbesiddelse, da han havde en foldekniv på sig.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close