Kultur/EventNyheder

Bliv en del af Nordeuropas største teatershow i sommeren 2022

Til sommer forvandles området ved Moesgaard Museum til Tolkiens eventyrlige verden Midgård, fyldt med hobbitter, drager og elvere - og måske dig, hvis du vil være statist i en pragtopsætning af Hobitten

 

Sommeren 2022 forvandler Det Kongelige Teater området ved Moesgaard Museum til Tolkiens eventyrlige verden Midgård, fyldt med hobbitter, drager, kæmpe trolde, elvere og masser af familievenlig action.

Derfor søges hele 70 statister, som blandt meget andet kommer til at arbejde med at skulle føre nogle af de mange dukker i forestillingen.

Teatret søger bl.a. 9-10 ponystatister, som skal arbejde med de 6 shetlandsponyer, som er en del af forestillingen.

Har du mod på at blive frivillig statist og mærke suset fra 3000 publikummer under åben himmel, eller er du blot nysgerrig på høre mere om hvad det indebærer at være statist, så er det nu, du kan tilmelde dig et informationsmøde om forestillingen.

Informationsmøde: Mandag d. 8. november 2021 kl. 19:00 til 21:00

Tilmeldingsfrist: Mandag d. 8. november 2021 kl. 09:00

Der skal bruges et bredt udsnit af statister, og alle med tid og lyst opfordres til at gå til casting. Det er det ikke en forudsætning at have særlig teater- eller statisterfaring.

For at komme i betragtning som statist skal man nikke ja til prøveplanen, som man modtager inden casting. Fra d. 7.-8. december 2021 afholdes casting.

9. december castes ponystatister.

Det er vigtigt, at man kan deltage alle dage i prøveperioden og under forestillinger.

Prøveplanen består af følgende:

– Workshops og øvegange fra februar til midt april
– Daglige øveaftener på Moesgaard (inkl. weekender) fra midt april til midt maj (- forvent gennemsnitligt 5 øvegange om ugen fra kl. 17-23 ).
– Forestillinger hver aften (tirsdag-lørdag) fra 19.00-23.00 i perioden 20. maj til 25. juni.

Forpligtigelsen som statist er omfattende – til gengæld får du en helt unik oplevelse, både i kraft af fællesskabet med de andre statister og som en del af det kunstneriske team bag opsætningen.

Hvis du er interesseret i at høre mere, så tilmeld dig infomødet her 

Opgaven som frivillig statist er ulønnet

 

 

 

Back to top button
ANNONCE