Forside GallerierGalleriHåndboldNyhederSportSport Galleri

Bogojevic var flyvende i Bjerringbro-Silkeborg sejr

Det blev til en ni måls sejr over Nordsjælland hjemme i Jysk Arena. Se billeder fra kampen her.

Bjerringbro-Silkeborg vandt fredag aften sikkert hjemme i Jysk Arena over Nordsjælland Håndbold.

Særligt Bogojevic og Lassen var i hopla, da Vesterholms drenge gav de fremmødte publikummer en flot håndboldkamp, at gå på weekend med.

Hjemmeholdet kom ellers foran med 2-0 efter de først to minutter, men efter ti minutters spil var det gæsterne der var foran, men det fik hjemmeholdet hurtigt styr på igen og ved 8-7 efter et lille kvarters spil, så BSH sig ikke tilbage og kunne gå til pause foran 17-13.

I anden halvleg blev det tid til at prøve flere spilmuligheder og spare lidt på kræfterne. Men da haluret slog 60 minutter stod der 35-26 og Bjerringbro-Silkeborg vinder med ni mål.

Kampens spiller blev William Bogojevic, som også blev delt topscorer sammen med Jacob Lassen med hver syv mål. Johan Sjöstrand stod med 9 redninger på 21 forsøg, hvilket giver en redningsprocent på 43%.

Nu venter der så en kamp om kvalifikation til EHF European League, på tirsdag hjemme mod Nexe.

Vi har samlet et galleri fra kampen fredag aften herover.

 

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE