112Nyheder

Brand i Kjellerup skyldtes formentlig et tændt stearinlys

Gløder eller åben ild i en sofa startede den voldsomme brand i Østergade.

Det var muligvis et tændt stearinlys, der forårsagede branden i en ejendom på Østergade i Kjellerup natten til tirsdag.

“Der er blevet foretaget brandundersøgelse af vores teknikere sammen med Dansk Brand Institut samt en brandhund torsdag. Arnestedet er en sofa i stuen, og det er formentlig åben ild eller glød. Der er ikke noget el-teknisk, der har været årsag til branden,” fortælleer politiassistent Michael Svendsen fra lokalpolitiet i Silkeborg.

Det passer med at beboeren i gavllejligheden har fortalt, at han havde et tændt stearinlys i stuen. Han blev indlagt med forbrændinger, og politiet har ingen nye oplysninger om hans tilstand. Lejligheden lå i stueetagen på den udbrændte ejendom. 1. etagen, der er helt brændt væk, var ikke udlejet.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE