
Nordvestjyllands Brandvæsen på Thyholm og i Struer blev i aftes klokken 19:24, kaldt til brand i en villa på Orionsvej i Uglev.
En ung mand lå og sov, men vågnede ved at der var ild i huset, oplyser Midt- og Vestjyllands Politi.
Den unge mand måtte efterfølgende en tur på sygehuset til observation for røgforgiftning. Man formoder at en kortslutning er skyld i branden.