112Nyheder

Byggepladser fik uønskede gæster

Fredag morgen mødte arbejdere ind på byggepladser i hhv. Hasselager og Hinnerup, til et ubehageligt syn. Begge steder har tyve været på besøg. De har brudt containere op og stjålet værktøj.

Det drejer sig om byggepladsen ved Omega i Søften ved Hinnerup mellem torsdag kl. 18.00 og fredag morgen kl. 07.00 samt byggepladsen på Hovvejen i Enslev ved Hasselager mellem onsdag kl. 16.00 og fredag morgen kl. 07.00.

Det er ikke første gang, at politiet har oplevet den slags anmeldelser, og der har været flere sager i løbet af juli måned. Fremgangsmåden er ofte den samme, hvor låse på containere bliver brudt op, fx. med en vinkelsliber, og tyvene stikker af med håndværk, hvor de særligt går efter de dyre mærker.

Hvis du har set eller hørt noget, vil Østjyllands Politi gerne høre fra dig på telefon 114.

Opfordringen fra Østjyllands Polititil pladsejere og ansatte i byggebranchen er at være særligt opmærksomme på at få sikre byggepladsen. Det kan være via opsætning af belysning eller overvågning. Det kan også være en god idé, at mærke værktøj med GPS-sporing eller DNA-væsker.

Et andet trick kan være, at sikre containerne med betonblokke, der gør det umuligt at åbne dørene, selvom låsen brydes op.

 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close