FodboldNyhederSportTopnyheder

Dansk sejr i fodboldfesten i Viborg

Pernille Harder skrev historie og Danmark vandt stort over Malta på hjemmebanen i Viborg.

Det danske kvindelandshold nedlagde her til aften Malta i den første hjemmekamp i VM-kvalifikationen og det blev så sikkert som 7-0.

Der var hele kampen igennem talt om spil til et mål, det var faktisk kun ganske få gange Malta kom op på den danske banehalvdel, og der kunne ikke tælles nogen afslutninger inden for den danske målramme.

De danske piger var både større og fysisk overlegen i forhold til de fleste maltesere, faktisk var Maltas keeper den næst mindste spillet på banen, hvilket gav de danske spiller et kæmpe overtag på dødbolde.

Det første danske mål kom da også efter netop sådan en, for efter et frispark indlæg kunne Sanne Troelsgaard sende bolden i nettet med et velplaceret hovedstød.

Sanne Troelsgaard blev Danmarks første målscore i storsejren over Malta. Foto: MG – MinByNEWS

Herfra kom de danske mål i en lind strøm og publikum fik hele syv af slagsen at lune sig på.

Pausen stillingen var 3-0, men bare to minutter inden i anden halvleg var det så den danske superstjerne, Pernille Harder der skrev sig ind i historiebøgerne med hendes landsholds scoring nummer 66. Dermed er Pernille Harder den mest scorende kvindelige landsholdsspiller.

Pernille Harder blev Danmarks mest scorende kvindelige landsholdsspiller med sit mål til 4-0 og nummer 66 i landsholdstrøjen. Foto: MG – MinByNEWS

Næste opgave for de danske piger på tirsdag, når VM-kvalifikationens anden kamp venter, når Danmark på udebane møder Aserbajdsjan.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE