Kultur/EventNyheder

Det kan du lave i efterårsferien

Nedtællingen til efterårsferie er begyndt. I Aarhus er der rig mulighed for at lade uge 42 stå i familiehyggens tegn

Engang gik efterårsferien under navnet kartoffelferie, og den ældre generation mindes nok denne “ferie” som en våd og kold affære.

Børnene fik fri fra skole, fordi der var brug for deres arbejdskraft hjemme på gårdene – hvor der ventede lange dage på alle fire mellem kartoffelrækkerne i alt slags vejr.

I dag går ferien i oktober mest ud på at at hygge sig indendørs, med Netflix, varm kakao og kastanjedyr, eller finde på sjove familieaktiviteter, som der heldigvis er mange af i Aarhus.

Syv bud på familiehygge i uge 42

 

Allehelgen i Den Gamle By

Uhyggen breder sig i de brostensbelagte gader. Hør præsteenken, skomagermadammen,
gårdskarlen og gøglerne fortælle om overtro, spøgelser og genfærd. Snit din egen roelygte
og forskræk dine naboer og lav dine egne bolsjer. Nyd kartoffel-porre suppe på festpladsen ved Apotekerboden og besøg de mange udstillinger.

Den Gamle By byder alle velkommen i efterårsferien 16.-24 oktober

Belletter kan købes her

Halloween i Tivoli Friheden

Glæd dig til Halloween i Tivoli Friheden. I efterårsferien er der masser af sjove og (u)hyggelige oplevelser, når parken bliver invaderet af hekse, spøgelser, monstre og hundredvis af edderkopper, som spreder vaskeægte uhygge, gys og gru sig overalt.

Spørgsmålet er, er du en af de modige gæster, som tør at besøge Tivoli Friheden under Halloween?

Læs mere her

Efterårsferie på Aarhus Teater

Tag børnene med på Aarhus Teater i efterårsferien. Oplev teaterforestillinger for de mindste, og oplev historiens vingesus på en rundvisning i det smukke gamle teater.

“Aftryk” – børneteater i verdensklasse: Glæd jer til en kropslig, poetisk og musikalsk oplevelse, når børnene kommer helt tæt på skuespillerne i børneteaterforestillingen Aftryk. Aftryk er en original og sanselig forestilling om, at være til og sætte spor, fortalt gennem hud og hænder, vand, ler og forunderlige figurer.

Børnenes fantasi slippes løs, når små figurer springer frem og bevæger sig rundt, og efterfølgende forsvinder igen som spor på huden, hen af gulvet og på deres egne hænder.
Musikken og lydene er skabt af stemmer, glas, ler og vand, som alle er elementer, som indgår i forestillingen.

Forestillingen er for 0-4 årige og deres voksne.

“Aftryk” spiller Mandag  18. oktober og tirsdag 19. oktober kl. 9.30 og kl. 11.00

Køb billetter her.

“Cirkel” – Gæstespil for børn: Kom til sjov og stemningsfuld teaterleg med naturen, hverdags livet og dyrene omkring os. Cirkel er en ordløs og musikalsk forestilling fuld af bevægelse. Vær med til at lege at I holder vejret under vandet, se en blød flaksende sommerfugl, eller en skinnende rød kjole komme til live.

Oplev skuespiller Sofie Pallesen, når hun forundres over sjove og pudsige hverdags mirakler, i en smuk og farverig scenografi. Fordyb jer i de mange stemninger, med musik og lyd af komponist Thomas Dinesen.

Forestillingen er for de 2-6 årige og deres voksne.

Torsdag 21. oktober og fredag 22. oktober kl. 10.00 og kl. 11.00

Køb billetter her.

Rundvisning for hele familien

Kom med på rundvisning tilrettelagt specielt til børn, og oplev Aarhus Teater fra alle vinkler. Hør om alle de spændende historier, der er på facaden, og oplev Store Scene og de smukke udsmykninger i salen. Få også et smugkig bag om forestillingerne, og oplev det finurlige rekvisitlager og værkstederne.

Rundvisningen egner sig bedst til børn fra 6 år. Vær opmærksom på at der er trapper, og elevatoren kan ikke benyttes.

Mandag 18. oktober til onsdag 20. oktober, alle dage kl. 12.00 og kl. 13.30

Køb billetter her.

Efterårsferie på ARoS

I efterårsferien står den på mental fitness for hele familien på Aros. Der er masser af aktiviteter for de små grå på store og små. Hele ugen kan man kaste sig ud sjove, kreative aktiviteter som MaleriFægtning og 100 meters Krusedulletegning. Alle under 18 år har gratis entré.

Læs mere her

Varm kakao med skumfiduser på Den Gule Cafe 

På hjørnet af Jægergårdsgade og Frederiks Allé ligger Den Gule Café. En hjemlig og børnevenlig café med hjemmelavet mad og byens måske største kom kakao med flødeskum og skumfiduser. Den Gule Cafe har et udvalg af brætspil gæsterne kan låne, så der er hygge og underholdning for hele familien.

Kommer man Onsdag eller Lørdag kan cafeturen kombineres med et smut forbi markedet på Ingerslevs Boulevard, som i efterårsferien bugner af årstidens frugt og grønt. Markedet har åben 8-14.

Den Gule Cafe har åben: Tirs-tors: 10-18, Fre:10-20, Lør: 10-20 og Søn: 10-15

Årets danske familiegys i biografen: “Forsvundet Halloween”

7. oktober der der premiere på “Forsvundet Halloween” i biografer over hele landet.

Filmen handler om søskendeparret Asger og Petra, hvis Halloween-fejring bliver anderledes end nogensinde før.

Asger og Petra har for nyligt mistet deres far, og det er nu første halloween uden ham. Samtidig er Asger og deres nabo Esther gledet fra hinanden og har mistet deres gamle venskab, og der er nu lagt op til en anspændt aften i familiens skød. Men da Petra pludselig forsvinder sporløst, må Asger og Esther stå sammen om at finde den forsvundne lillesøster.

De tager ud i den skøre halloween-aften, og i deres søgen efter Petra støder de på drengen Svend, udklædte zombier, tricktyve og alverdens udfordringer, inden de ender foran det uhyggelige hus, hvor den onde heks bor. Mon det lykkes dem at finde Petra, inden forældrene opdager, at hun er væk?

Læs mere her 

Aktiv ferie i DGI-huset

Kom og vær med til sjove, udfordrende og børnevenlige aktiviteter

DGI Huset åbner for aktiviteter i springsalen og der er badminton for hele familien.

Entrébillet 75,- kr. pr. person (børn under 2 år gratis).
Entrébilletter kan købes i døren og online.

Ugebillet gældende til alle dagene koster 125,- kr. pr. person. Denne billettype kan kun købes ved indgangen.

 

 

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE