Forside FremhævetHelbredNyheder

Det var IKKE mexicansk variant, der lukkede gymnasium

Styrelsen for Patientsikkerhed kom ved en fejl til at oplyse forkert: Mexicansk variant ikke påvist i Viborg Kommune

Det var ikke en mexicansk variant af covid-19, der blev påvist hos en af eleverne på Viborg Katedralskole, hvilket førte til at gymnasiet i første omgang blev lukket hele næste uge. Det oplyser Styrelsen for Patientsikkerhed i en pressemeddelelse:

En borger i Viborg Kommune er ved en fejl blevet oplyst, at vedkommende var smittet med den mexicanske COVID-19-variant. Styrelsen for Patientsikkerhed beklager og kontakter nu de nære kontakters nære kontakter med information om, at de ikke behøver lade sig isolere eller teste på fjerde og sjette dagen.

En menneskelig fejl har desværre medført, at en borger har fået forkert information om, at vedkommende er smittet med den mexicanske COVID-19-variant. Den smittedes prøve er endnu ikke blevet helgenomsekventeret, og derfor er det uvist, hvorvidt der er tale om smitte med en særlig variant. Styrelsen for Patientsikkerhed beklager meget fejlen og de eventuelle gener, det har medført. Vedkommende er blevet oplyst om fejlen.

“En række nære kontakters nære kontakter er ved en fejl i dag blevet opfordret til at lade sig isolere og teste på fjerde og sjette dagen. De vil i dag blive ringet op igen og få at vide, at de ikke behøver lade sig isolere eller teste på fjerde og sjette dagen. Vi beklager selvfølgelig meget fejlen og de eventuelle gener, det har medført”, siger vicedirektør Birgitte Drewes.

Nære kontakter til de smittede bør fortsat lade sig isolere og teste på fjerde og sjette dagen. Fejlen gælder kun for tredje led, altså de nære kontakters nære kontakter.

Viborg Katedralskole holder dog alligevel lukket frem til torsdag af hensyn til den kommende skriftlige eksamen fredag.

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close