Mad og drikkeNyheder

Efterårsferie: Her får du byens bedste varm kakao

Efterårsferie er som skabt til hjemmehygge, kastanjedyr og ikke mindst varm kakao!

Skolebørn har ikke længere udsigt til at ligge på alle fire i en kartoffelmark i efterårsferien, i stedet er der ofte familiehygge, og lidt ekstra overtræk på sukkerkontoen, på programmet.

Når vejrudsigten byder på regn og rusk,  søger mange inden døre, og hvad er vel mere hyggeligt end at forkæle sig selv og familien med en kop varm kakao?

I Aarhus er der mange hyggelige kakaosteder at vælge imellem. Vi har udvalgt tre af de bedste, men skriv gerne i kommentarfeltet, hvis der er et kakao-hotspot, vi har overset.

Den Gule Cafe: Varm kakao med skumfiduser 

På hjørnet af Jægergårdsgade og Frederiks Allé ligger Den Gule Café. En hjemlig og børnevenlig café med hjemmelavet mad og byens måske største kop kakao med flødeskum og skumfiduser. Den Gule Cafe har et udvalg af brætspil man som gæst kan låne, så der er dømt hygge og underholdning for hele familien.

Den Gule Cafe har åben: Tirs-tors: 10-18, Fre:10-20, Lør: 10-20 og Søn: 10-15

Løve’s Bogcafé – varm chokolade lavet på ægte chokolade

Hos Løve`s Bogcafé kan man, i hyggelige og stemningsfulde omgivelser, nyde både ægte varm chokolade og byens absolut bedste brownie. Tilsammen et lækkert chokoladeorgie.

Løve`s Bogcafé har åben 09:00-00 på hverdage, 10-00 lørdag og 10-18 søndag.

Hamanns cafe – æstetisk hygge

Hos Hamanns i Gammel Munkegade kan man nyde varm chokolade lavet på 67,4% madagaskar kakao. Den varme kakao med flødeskum serveres æstetisk i glas med låg og kan passende ledsages af lækkerier fra caféens montre med delikat bagværk.

Hamanns har åben mandag – fredag: 9.00 – 18.00, lørdag: 9.30 – 18.00 og søndag: 9.30 – 16.00.

 

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE