112Nyheder

EFTERLYSNING: Har du set Børge?

91-årige Børge gik fra sit hjem i Øster Assels i går morges kl. 8.30, og har siden været savnet. Derfor beder Midt- og Vestjyllands Politi nu om hjælp.

Børge er mellem 170 og 175 cm. høj og almindelig af bygning. Han har kort, gråt hår under en kasket med teksten “Mollderup Mølle”. Han er desuden iklædt en grøn jakke.

Børge går gerne lange ture, og politiet arbejder ud fra en formodning om, at Børge befinder sig på Mors eller et andet sted i den nordvestlige del af politikredsen. Han har tidligere taget en bus til Thisted-området.

”Vi vil gerne bede borgere på Mors og i den nordvestlige del af politikredsen om at holde udkig efter Børge, særligt langs veje og i grøfter, og tjekke udhuse, garager, skure, stalde, værksteder og lignende steder, hvor han kan have søgt ly for natten,” siger vagtchef Henrik Nielsen.

Midt- og Vestjyllands Politi genoptager i dag den eftersøgning, de startede i går, hvor der både er politihunde og helikopter indblandet.

Den bar desværre ikke frugt, og opfordringen fra politiet lyder om at tage kontakt til demm på tlf. 114, hvis du ser Børge, eller du har oplysninger om, hvor han kan befinde sig.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close