Forside SekundærHelbredNyheder

Ekspertgruppe: Efteråret kan byde på stigende smitte eller stilstand

Nye modeller for coronasmitte viser fald inden stigning af indlagte i efteråret - andre viser stilstand

Der bliver hele tiden regnet på, hvordan smitten udvikler sig i efteråret, for at holde sig på forkant. I en rapport netop udgivet af Statens Serum Institut viser de fleste simuleringer, at der fortsat vil ske et fald i smitten de næste uger, men at i løbet af efteråret vil antallet af smittede og indlagt stige.

Men der er også modeller, hvor smitten ikke stiger, selvom vi i de koldere perioder trækker sammen og indenfor. Det kommer dog ikke til ske, medmindre vaccinetilslutningen stiger.

”Dog ses en række simuleringer, hvor smitten ikke stiger. Det er i scenariet, hvor vaccinationstilslutningen når 90% på tværs af alle målgrupper, og hvor aktiviteten i samfundet samtidig er uforandret”, lyder udmeldingen fra Camilla Holten Møller, der er læge og leder af Ekspertgruppen. Her vil det i særdeleshed få konsekvenser på antallet af nyindlæggelser.

Uanset om vi når de 90% eller ej, er der andre faktorer, der spiller ind på det endelige resultat. Det gælder fx om aktiviteten i samfundet vil stige eller forblive på samme niveau, som den 10. september.

”Selv mindre vedvarende ændringer i aktiviteten i befolkningen har stor betydning for epidemiens udvikling.”

Uanset hvilke beregninger Ekspertgruppen er kommet frem til, vil de umiddelbart nærmeste uger se et fald eller i hvert fald en stilstand i kurven. Hvor længe det vil vare, og hvor udtalt smitten bliver, når den igen stiger, er svær at sige. Både pga. de faktorer, der allerede er nævnt, men også i forbindelse med, at Deltavariantens fremtog i Danmark skaber en del usikkerhed.

En af de mere positive faktorer, der har indflydelse på udviklingen er også, at de smittede generelt er indlagt kortere tid end i foråret. Det er også med til at lægge mindre pres på sundhedssektoren.

Statens Serum Instituts Ekspertgruppe arbejder videre med modellerne, og de vil blive opdateret løbende.

Læs hele rapporten på Statens Serum Instituts hjemmeside.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE