Forside Sekundær FremhævetKulturKultur/EventNyhederTeater

Emiiiil hitter i Thorning

Endelig er der friluftsspil igen og publikum strømmer til

Fuldstændig udsolgt i premiereweekenden og næsten udsolgt i kommende weekend fik Thorning Friluftsspil til at smide en ekstra forestilling på lørdag. Publikum strømmer til for at se Emil fra Lønneberg i den smukke bøgeskov bag forsamlingshuset og kirken i Thorning.

“Jeg må indrømme, at jeg kneb en tåre, da vi havde generalprøve med publikum i sidste uge. Endelig lykkes det og vi kom igennem, for hold op hvor har vi mødt mange underlige forhindringer,” fortæller Cille Ulsdal, der er formand for Thorning Friluftsspil. Sidste år måtte foreningen aflyse på grund af corona-restriktionerne, og i år har hele holdet bag kæmpet for at stable forestillingen på benene – alle fra skuespillere til scenebyggere har arbejdet udendørs i al slags vejr siden februar.

“De er så seje, og det gælder hele holdet. Det har virkelig været udendørs friluftsteater fra start til slut,” siger formanden

Publikum har taget rigtig godt imod forestillingen, og der er store forventninger til hvor meget af de kendte historier om skarnsknægten der er med på scenen.

“Det har været helt vildt fedt. Nu har jeg fornøjelsen af at gå rundt blandt folk, og man kan høre at de snakker: om det med flagstangen kommer, og om det med suppeterrinen kommer. Så man skulle næsten tro, at de har forberedt sig og læst lektier hjemmefra,” siger Cille Ulsdal.

Der er stadig billetter til hverdagsforestillingerne onsdag og torsdag aften samt ekstraforestillingen lørdag kl. 18.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close