HelbredNyheder

En fed type

Louise vil gerne opnå et holdbart vægttab. Følg hendes forløb; hep, hvis du har overskud til det, gør hende kunsten efter og følg med, når hun blotter sig og blogger om sit forløb hos Rene Fredsgaard.

Rene Fredsgaard er 46 år gammel og arbejder som personlig træner med en coachbaseret tilgang (og ikke coach som ligegyldig term, men i den motiverende, effektive forstand) på en onlinebaseret platform, der giver ham mulighed for at arbejde med klienter i hele landet. Hans virksomhed hedder Holdbart Vægttab – og det er fordi, det er det, der er filosofien; at han ikke – kun – hjælper mennesker med at tabe sig; men med at opnå resultater, der er holdbare i længden. Rene har en baggrund som fysioterapeut, men valgte i 2015 at etablere sig som selvstændig, fordi han har en ambition om at bruge sin viden og faglighed til at gøre en forskel i en virkelighed, der ofte kolliderer med bullshit-basererede forløb, der sælger drømme – men sjældent resultater.

Louise Ploug Poulsen er 41 år gammel og teologistuderende. Hun har en lang historie med yoyo-vægt og er i dag i kategorien ’svært overvægtig´. Hendes ambition er at tage minimum 35 kilo.

 

Forløbet indledes med en samtale. Louise og Rene mødes i et onlineforum, og Rene åbner snakken med at sige, at hvis hun har prøvet det hele før – og hvis det ikke har virket – i længden, så skal det nok gå. Det er den type klienter Rene har flest af, og han er helt med på, at hvis det var så nemt med det vægttab, så ville halvdelen af Danmarks befolkning ikke være overvægtige. Det har hun, Louise; altså prøvet det meste før – og hun har også haft succes med det, men den har været midlertidig, og corona-nedlukningen, hvor hun har været hjemme med mand og to børn, har – ud over en generel fornemmelse af at nærme sig lidt familiekuller og udlængsel, medført 10 ekstra kilo og en efterhånden meget stor lyst til at ændre tingene og kroppens tilstand.

 

Så det er planen. Louise går ind i et forløb hos www.holdbartvaegttab.dk, og Rene, der er indehaver, guider og coacher hende via en app, hvor de to har daglig kontakt. Rene sammensætter en kostplan, ud fra viden om Louise og hendes familie, en træningsplan og er i daglig kontakt med hende, for at følge op og motivere. Ugentligt skal de to tale sammen om justeringer og resultater, og Louise kan gennem hele forløbet kontakte ham, når hun har brug for det. Louise skal uploade billeder, mål og informationer i app’en løbende, så de begge har mulighed for at følge udviklingen. Og man må gerne falde i. Man må også miste modet og spørge om det samme tusindvis af gange – man skal bare være motiveret fra start.

 

Renes tilgang er evidens- og fornuftsbaseret. Han ved, hvordan kroppen fungerer, og hvad den har brug for for at kunne præstere – og så tror han på sund fornuft. At livsstilsændringer skal være baseret på forandringer, man kan leve med i længden. Målet er ikke udelukkende et vægttab, det er en mental og fysisk forandring, som i forløbet skal integreres i klienten selv, så man fremadrettet kan tage vare på kost, motion og kalorieafvejning på egen hånd.

 

”Det er ikke en karakterbrist, når vi engang imellem kommer til at tømme køkkenskabet for kalorier i en sen aftentime, ” siger han. ”Det er ret menneskeligt – det sker for de fleste og også for mig. Det skal der være plads til, og det er det store regnskab, vi skal fokusere på at få til at gå op. Hvis man vejer for meget, så skal man spise, så man kommer i kalorieunderskud, og det kan du godt; også selvom du kommer til at spise for meget bland-selv-slik en enkelt aften.”

 

Der er mange grunde til, at vi er mange, der vejer mere, end sundt er. Man kan få 1000 kalorier for 40 kroner – og knap så mange proteiner for samme beløb, så hvis man i en snæver vending tænker, at det hele er samfundets skyld, så er det måske ikke helt forkert, men det er selvfølgelig også din egen – og det kan du gøre noget ved; du kan bede om hjælp, hvis du har brug for det.

 

Louise Ploug Poulsen har givet os lov til at følge med i hendes forløb; Rene holder hende i hånden hele vejen, men hun skal selv gå forrest; faktisk minimum 10.000 skridt om dagen, og så skal hun træne tre gange om ugen – efter eget ønske, følge en proteinrig kostplan og bede sin mand om at grave slikskuffen ned i haven…

 

Af Louise Ploug Poulsen – en fed type

Jeg er blevet for tyk. Alt for tyk.

De der Corona-kilo som mange af os har taget på, de er hos mig bare blevet føjet til en allerede ret massiv overvægt. Jeg har været overvægtig det meste af mit liv og undskyldninger for, hvorfor det er sådan, dem har jeg mange af.  Men – Det er bare ligesom om, at det at kunne kalde de overflødige kilo for graviditetskilo, ikke er helt i orden, når det yngste barn er 10 år gammel.

 

Og overvægtens slid på kroppen begynder at kunne mærkes. Mine led brokker sig og mit tøj bliver på mystisk vis mindre og mindre, mens det hænger i skabet.

Tidens trend er, at man skal acceptere sin krop, som den er. Det har jeg stor respekt for og er bestemt ikke uenig i. Jeg har også forsøgt at følge profiler på SoMe, som hylder kroppe i alle former. Det virker bare ikke rigtig for mig. Jeg er IKKE tilfreds med min krop. Det er ufedt, når jeg næsten ikke kan bøje mig ned og klippe mine tånegle uden at pruste og stønne. Det er træls altid at skulle sortere billeder meget kritisk og ellers sørge for, at man selv er bag kameraet. Jeg gider ikke mere hive efter vejret, når jeg skal op ad trapper. Sommervarmen er også særlig slem, når man både er isoleret til den gode side OG tager dækkende tøj på for ikke at flashe for meget nøgen hud.

 

NU skal det være. Om knap 5 år bliver jeg 50. Til den tid skal min krop være sund, stærk og lettere.

 

Men det er bare ikke så let.

Måske lige på nær den kur,  hvor man skulle spise ret store mængder bacon og pølse, så har jeg prøvet alle kure i verden – næsten. Suppekure (den ene med kålsuppe. Den var fæl), Spis tre dage – sult i fire, Vægtvogterne, Rigshospitalets kur, hvor man havde kostplan i 4 dage og spiste normalt i tre. Og hver gang har det virket. Jeg taber mig. Den ene gang endda hele 40kg. Men efter kort tid er resultatet det samme. Alle kiloene er på igen – og ofte har de fået følgeskab af flere, end da jeg startede.

 

For et par uger siden konstaterede jeg, at jeg ikke kunne klare mit projekt på egen hånd. Hver mandag er motivationen skidegod og jeg kommer i gang. Desværre holder det kun ca til onsdag, hvor midtuge trætheden melder sig. Jeg kommer ikke til træning og min sukkertrang vokser indtil jeg retfærdiggør en pakke kiks, en plade Marabou eller andet med: “ -at det jo også alt sammen er skrækkelig hårdt, og jeg kan jo bare starte igen mandag”

 

Da jeg først havde accepteret, at det ikke blev et soloprojekt, så gav jeg mig til at Google muligheder for vægttab. Og der er mange.

Før/efter billeder fyldte hurtigt skærmen og det samme gjorde navnene på forskellige coaches og firmaer. De lovede alle, at man kan tabe sig. Meget. Et par stykker af dem lovede endda, at det kunne gå rigtig hurtigt og så kunne man finde sin bikiniform. De ved tydeligvis ikke, hvor godt jeg har gemt min.

På Facebook fandt jeg siden: “Holdbart Vægttab”. Indehaveren René Fredsgaard beskrev med videoer og tekst, at han ikke blot ville kunne hjælpe mig med at komme kiloene til livs – de ville også forblive væk. Det vakte min interesse. Han slog jo netop hovedet på sømmet i forhold til mit behov. Jeg kontaktede ham derfor over hans hjemmeside. Det førte til en afklarende opstartssamtale og nu er vi godt i gang med sammen at hjælpe mig i mål. Og blive der.

 

Jeg håber I har lyst til at følge med på turen. Det bliver ærligt og personligt, både når det går godt og når det går knap så godt. Billeder kommer der også. Måske også nogle tal. Det er stadig lidt grænseoverskridende at sige min startvægt højt. Men jeg tror det kommer.

 

Næste gang vil jeg beskrive forløbet hos Renè og Holdbart Vægttab, samt de tanker og følelser som er på spil, når man starter et sådan forløb.

 

Tags

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close