Kultur/EventNyhederPolitik

En klog og skarp blondines betragtninger

Danmarks første kvindelige statsminister er aktuel med en helt særlig biografi

I disse dage er det ti år siden Helle Thorning-Schmidt indtog posten som Danmarks første kvindelige statsminister. Det var nye tider, og det havde bl.a. medierne svært ved at vænne sig til. Politiken omtalte Helle Thorning Schmidt som “malkepigen” og Berlingske Tidende hævdede, at regeringens chef havde “kom og tag mig” hår. Hertil kom diverse øgenavne i folkemunde.

“Når jeg hører folk sige, at vi har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: hvilken dag eller bare sådan ca. i hvilket år var det, vi kom i mål?” siger Helle Thorning Schmidt i bogen “Blondinens Betragtninger”, der udkommer d. 4. Okt.

Det er en både personlig og åbenhjertig bog, baseret på den forhenværende statsministers egne erfaringer og skrevet med indsigt og humor. – Et stærkt indspark i debatten om ligestilling, feminisme, sex og #metoo.

Helle Thorning-Schmidt er en kvinde, der ved hvad hun taler om, og hun er ikke bleg for at tage bladet fra munden, så bogen med hendes betragtninger skal nok komme på alles læber.

“Blondinens Betragtninger” er udkommet på forlaget 28B, og kan købes i boghandlere over hele landet fra i dag.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE