112Nyheder

Endnu en vanvidsbilist har fået beslaglagt bilen

En brandert søndag eftermiddag bliver en dyr fornøjelse for en polsk bilist

Det er ikke unormalt, at lørdagens fest, stadig sidder i blodet på bilister, der tager hjem tidligt søndag morgen. Men for en polsk bilist, må det have været en meget lang fest, da han blev standset søndage eftermiddag i Silkeborg.

En opmærksom borger kontaktede Midt- og Vestjyllands Politi omkring kl. 17, da han havde observeret en bil, der slingrede og holdt for grønt lys.

En patrulje indhentede og standsede bilen på Godthåbsvej, hvor de tog kontakt til den 35-årige polske bilist. Det var tydeligt, at der var tale om spirituspåvirket kørsel, hvilket en alkometertest også kunne bekræfte.

Faktisk var manden så påvirket, at promillen overskred de to, der gør det muligt for politiet at beslaglægge køretøjet, og det var præcis, hvad de gjorde. Grundet mandens status som udlænding, vil de også forsøge at få manden varetægtsfængslet, og han bliver i dag fremstillet i grundlovsforhør.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE