Kultur/EventNyheder

Er du vild med en god fortælling? Så er det nu, du har chancen!

Vil du være med til at bringe Herningborgernes historier til live?

Sammen med kulturformidler Mai Kordelin Paulsen får du nu muligheden for at dykke ned i Herningborgeres historier og på den måde bringe Hernings særegne historie til live.

Vi mødes første gang onsdag d. 19, kl. 13-15.30, hvor journalist og lokalhistoriker Kurt H. Jørgensen vil klæde os på til at arbejde med vores egne historier i et lokalhistorisk perspektiv. Fra d. 26. februar til og med d. 6. maj mødes vi hver onsdag kl. 9.30-12.00 og dykker ned i lokalhistorien.

Vi skal indsamle og præsentere helt almindelige menneskers helt særlige livshistorier og erindringsglimt for på den måde at fortælle Hernings historie. Livshistorierne skal vi skrive ned og bearbejde – og vi starter selvfølgelig med din egen! Det hele skal præsenteres for bibliotekets gæster. Det gør vi fx i form af udstillinger på biblioteket. De udstillinger skal du være med til at lave og fortælle om.

Undervejs vil vi lave erindringscaféer, hvor vi inviterer Hernings borgere ind på biblioteket for at skrive eller fortælle deres livshistorier. Vi vil have aktiviteter ud af huset og få besøg udefra.

De eneste krav til dig er, at du er over 60 år, kan deltage alle gange og har lyst til at engagere dig i at bringe Herningborgernes historier til live i fællesskab med andre.

Ring eller skriv til Mai på tlf.: 24782393 eller email: bibmpa@herning.dk og meld dig til 12 forrygende uger med masser af mulighed for at fortælle din og andres historier, masser af gode snakke og hyggeligt samvær. Du er også velkommen til at ringe eller skrive for at høre mere om forløbet.

Allerede nu kan du gå ind og skrive din historie på https://www.herninghistorie.dk/mitliv/.

Herning fortæller finder sted i samarbejde med Nordea Fonden og Hold Hjernen Frisk

Om dette arrangement

19.02.20

Tid 13:00 – 15:30
Pris: Gratis
Bibliotek: Biblioteket i Herning

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close