LivsstilNyheder

Færre har bil i områder med let adgang til offentlig transport

Familier i områder med let adgang til offentlig transport råder i mindre grad over bil, end det er tilfældet for familier med langt til offentlig transport. Forskellen mindskes dog, når faktorer som indkomst, børn og bystørrelse tages i betragtning.

44697

80 pct. af familierne råder over bil, hvis de bor i områder med mere end 500 meter til nærmeste faste stoppested eller station for offentlig transport. I områder med mange afgange og flere typer af offentlig transport inden for 500 meter råder 39 pct. af familierne over én eller flere biler.

Det viser en ny analyse fra Danmarks Statistik, som undersøger, hvordan forskellige serviceniveauer af offentlig transport hænger sammen med andelen af familier, der råder over en bil. Analysen ligger i forlængelse af Danmarks Statistiks arbejde med FN’s verdensmål, hvor adgangen til offentlig transport fra alle bopælsadresser er blevet beregnet.

”Vi kan se, at familier i områder med høje serviceniveauer af offentlig transport har en mindre sandsynlighed for bilrådighed end familier i områder med middel eller lavere serviceniveauer. Det er også tilfældet, når der tages højde for en række alternative forklaringsfaktorer som bystørrelse, pendling, alder, børn og indkomst. Forskellen bliver dog mindre, når de andre faktorer indregnes”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller.

Få afgange og langt til stoppesteder i landområder og mindre byer

I landområder og byer med under 200 indbyggere har under 1 pct. af voksne adgang til minimum 10 afgange i timen inden for 500 m fra deres bopæl, og 67 pct. har ikke adgang til faste stoppesteder eller stationer inden for 500 m. I hovedstadsområdet har 77 pct. af alle voksne adgang til minimum 10 afgange i timen inden for 500 m fra deres bopæl.

”I de større byer er der typisk et højt serviceniveau. Der er et tæt netværk af busser, tog, metro eller letbane. På landet er billedet imidlertid anderledes, og det kan øge behovet for en eller flere biler”, siger fuldmægtig i Danmarks Statistik, Fenja Søndergaard Møller.

Læs hele analysen på Danmarks Statistiks hjemmeside.

Danmarks Statistik

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x