112NyhederTopnyheder

Falske penge: Politiet efterlyser to mænd

DEL GERNE: Midt- og Vestjylland beder nu offentligheden om hjælp, og efterlyser to mænd der har brugt falske 1.000-kronesedler

Midt- og Vestjyllands Politi beder om offentlighedens hjælp til at identificere to mænd, som er mistænkte for at have anvendt falske 1000-kronesedler i flere butikker i Viborg, og offentliggør nu overvågningsbilleder af de mistænkte i håb om, at offentligheden kan hjælpe med at identificere de mistænkte.

De to mistænkte beskrives som værende:

A: Mand, 20-30 år, 175-180 cm, Kropsbygning: Almindelig, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kronraget, Iført: blå hættetrøje m. logo “Under Armour”, sorte joggingbukser, rød kasket m. logo “New York Yankies”, sorte sko

B: Mand, 20-30 år, 180-185 cm, Kropsbygning: Spinkel, Hudfarve: Hvid, Hårfarve: Brun, Hårlængde: Kronraget, Yderligere kendetegn: Brugte briller, Iført: grøn jakke, blå cowboybukser, grå kasket, sorte sko.

Efterlysningerne kommer efter fire tilfælde af falske 1.000-kronesedler i Viborg de forgangne dage, og politiet formoder at der er tale om de samme mænd i Viborg.

Mange sedler i omløb, oplyser central efterforsker
Der har også været tilfælde i Silkeborg og Herning den seneste uge, og også i Østjyllands politikreds har der været ti tilfælde den seneste måned. Nogle af disse sager har forbindelse til lignende sager sager i Sydøstjyllands Politikreds, hvor vicepolitiinspektør Jens Lyng Michelsen fra Efterforskningscenter Midt og Økonomisk Kriminalitet oplyser, at der her har været 17 sager i september.

“Det er vores opfattelse, at der er mange sedler i omløb og vi har samlet efterforskningen af alle sager her i min afdeling. Anmeldelserne kommer fra mange forskellige steder og der er ikke noget der tyder på at det er organiseret,” siger Jens Lyng Michelsen.

Borgere, der har oplysninger om personernes identitet eller opholdssted, bedes kontakte politiet på tlf. 114. Oplys gerne journalnummer 4100-70721-00009-21 ved henvendelse til politiet.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE