KulturPortrætter

Finn Byrum: Om verdensbilleder

Finn Byrum ved hvordan lidelse ser ud. Han har set det meste af verden, mødt lykkelige mennesker og trængte skæbner på de fleste kontinenter. Han lider af højdeskræk og en grundlæggende angst for at låse sig fast i ligegyldighed, og alligevel har han både fotograferet Danmark set fra luften og taget den med ro. Med mellemrum. For allermest er han på vej.

Finn Byrum er selvstændig fotograf. Det har han været siden han som helt ung forlod Medieskolen i Viborg, lige inden de afsluttende eksamener, for i stedet at opleve verden med sit kamera og en hel masse vilje til fremmede folk i rygsækken.

Han er vokset op, delvist, på et fladt parcelhustag, i 70’erne. Her kravlede Finn ud af dagligdagen, og op for at finde fred og studere stjerner i nattemørket. Og måske var det på en af de nætter, hvor en helt ung dreng filosoferede over universet og alt det uendelige, at han besluttede sig for at leve af, at fastfryse øjeblikke.

Som barn lånte Finn et spejlreflekskamera og ’fedtede med det hjemme i bryggerset’. Sidenhen har han – næsten – uddannet sig som fotograf på Medieskolen i Viborg, men droppede ud for at starte som selvstændig. ”Jeg var rastløs og ville se verden”, siger han.

En af Finn Byrums væsentlige leveregler er, at man aldrig skal fortryde de valg, man tager, for man kan alligevel ikke lave dem om. Han er klar over, at Medieskolen har givet ham nogle færdigheder og teknikker, men han er af den overbevisning , at enten er man født kreativ, eller også er man ikke.

” I virkeligheden tror jeg meget på ’learning by doing’- princippet”, fortæller han.

Billedligt talt

Finn Byrum har base i Nordjylland og har for nylig åbnet eget galleri i Slettestrand.

Forud er års rejser rundt i verden – altid for at dokumentere livet som det leves på kontrasternes klode, og endnu er han aldrig vendt hjem kun for at blive.

Rundt omkring i verden findes levevilkår, som ligger langt fra vores vestlige verdensbillede. Børnearbejde, spedalskhed, sult og dødsstraf. Barske vilkår, som er en stærk kontrast til vores idylliske verden. Men hvad enten vi vil kendes ved det eller ej, så er det en del af virkeligheden på vores, i den henseende, meget lille klode. Den virkelighed har Finn Byrum oplevet på tætteste hold –  og han anerkender den som et statisk vilkår for den menneskehed, der ikke vil vedkende sig forandringens omkostninger.

Han foragter verdens ulighed, men gør sig ikke uvirkelige tanker, om at kunne forandre noget. Eller i alt fald meget. Så han fotodokumenterer hans oplevelser, og netop den ulighed, som Finn Byrum har oplevet på sine rejser, var grundlaget for at lave reportageserien der blev til udstillingen ’Kontrast’: en fotodokumentation af verdens vrangvillighed. På dødsgangen, på steder hvor livet ufrivilligt er gået i stå, hvor børn sulter og drømme for længst er begravet i bunker af skrald og erstattet af, kun, håb om overlevelse. ”Der er så meget at fortælle. Det var en helt naturligt serie for mig at lave, siger han.” Finn Byrum har rejst i over 30 lande, og i den forbindelse er han meget bevidst om sit eget væsen. ”Man skal være lidt småtosset for at kunne klare de ofte barske forhold, og det er bestemt ikke en charterferie”, pointerer han. Finn Byrum kalder sine rejser for eventyr, og han lægger ikke skjul på, at hans rejser har givet ham et bredt menneskekendskab. Og betydningen af at kunne formidle og illustrere, hvad han har oplevet er ikke til at tage fejl af. ”Det betyder, at jeg kan fortælle en historie. Der er blandt andet grunden til, at jeg har indrettet mig i mit eget galleri på den her måde. Netop så jeg kan vise folk, hvad jeg har oplevet” siger han.

Finn Byrum har oplevet alle aspekter af livet på tætteste hold igennem sine rejser – og noget af det, der har gjort størst indtryk på ham, er børn. ”Lige meget hvor du tager hen, så er det altid børn, der er taberne. De er dybt uforstående overfor det, der foregår, og de er uskyldige. Jeg har set mange skrækkelige ting, men det udtryk af ulykke, smerte og afmagt, der kan være mejslet i børns ansigter er noget af det mest forfærdelige, jeg kan komme ud for. Og netop det udtryk hos børn, har jeg desværre kunne genkende flere steder,” fortæller han”

Når Finn ønsker  at fortælle sine historier gennem billeder er det fordi enhver ved, at billeder kan fortælle mere end ord om den kolossale kontrast, der er mellem rig og fattig. Ord kan føles så fjerne, men billeder skaber nærvær. Og Finns billeder lyver aldrig. De er en fotodokumenteret virkelighed.

For  en tid er de mange udlandsrejser, helt usædvanligt, lagt på hylden – og det er de mere mørke sider også. Finn Byrum har bevæget sig fra en fortid med at lave reportagebilleder af verden til nu at arbejde med foto som en kunstart. En fremtid der er en – ret stor – kontrast til hans fortid. Finn Byrum ønsker, som fotokunstner, at beskæftige sig med en anden type billeder – nemlig udsmykning.

Det er en kunst

”Udsmykning påvirker os. Vores humør, effektivitet og kreativitet. Uanset hvor vi bevæger os, så har rummets udtryk betydning og vores sanselige indtryk en kæmpe betydning for den måde, vi tænker og føler,” understreger han. Den tankegang kommer tydelig til udtryk, når man kigger sig omkring hos Finn. I hans galleri på Slettestrand hænger der eksempelvis et blåt maleri, som illustrerer havet og vindens bevægelser. Maleriet indeholder flere forskellige blå nuancer, så man kan fornemme bevægelsen i billedet. Finn Byrum ønsker, at lige præcis det billede skal hænge på et sygehus eller et plejehjem. ”Når man er syg eller gammel og måske døden nær, så er det vigtigt, at en smuk udsmykning kan få tankerne væk til noget, der føles mere behageligt. Jeg tror på, at det helbreder. Hvis man er syg fysisk, så er man også syg psykisk. Stærke farver og positiv natur kan ikke undgås at have en positiv effekt. På den måde synes jeg der er en tendens til at vores sanser er noget undervurderet – vi prioriterer ikke rummenes udtryk nok,”

Efterhånden som Finn Byrums karriere, nu også som fotokunstner,  har taget form, har han fået mulighed for at rådgive om udsmykning til både private og offentlige virksomheder. Derfor har han også etableret ’ByrumVision’,  en virksomhed hvorfra han rådgiver og kommer med forslag til udsmykning, for det meste i virksomhedsrelationer, men også private gør brug af muligheden. Et af de motiver Finn har solgt allerflest af fra galleriet, er Buddha præget på glas. Motivet er klassiske, men udtrykket særligt qua prægningen og farverne der flyder på glasset på helt særlige måde. Nuancerne ’smelter’ ind i glasset og giver et meget udtryksfuldt indtryk. Og på samme vis, spiller lyset en stor rolle for billedet, der på den måde bliver levende og forandrer sig i dets udtryk.

At rejse er for Finn Byrum inspiration til hans arbejde. Det kan ligeså godt være en tur til Spanien, hvor han sidder på en bænk med et glas rødvin og kigger på folk, som en tur, hvor han oplever voldsomme verdensbegivenheder.

Finn Byrum kan sagtens anerkende andres kunst, men bryder sig ikke om at gå på galleri. Han søger i stedet sin inspiration i virkeligheden ved at se på den måde folk går på, snakker og opfører sig. ”Det svarer til at rejse, da man opfatter det visuelle og sanselige via egen subjektiv opfattelse. På den måde omsætter ethvert menneske indtryk til egne personlige oplevelser,” siger han.

 Adrenalinjunkie

Der er ikke den opgave, som Finn Byrum ikke kan meste. ”Jeg er nok lidt en adrenalinjunkie. Nu hvor jeg ikke rejser så meget mere, så er det med at flyve den ultimative frihed og udfordring”, fortæller han. At Finn Byrum fik opgaven med at lave luftfotos til bøger om landsdelene udsprang af en tilfældighed. Tilbuddet om at blive en af Danmarks første til at lave luftfotos lød som en ››

spændende  mulighed, og på trods af højdeskræk og ingen tidligere erfaringer, så takkede Finn Byrum ja. I hans verden er der ingen regler, og det er kun fantasien, der sætter grænser for at være mest mulig kreativ. Det er vigtigt for Finn Byrum at udfordre sig selv og turde tage chancer. ”Det var bestemt intet kedeligt job at sidde i en flyver og se Danmark på en ny og smuk måde oppefra”, fortæller han.

Finn Byrum lever og ånder for – og med – sit arbejde. Faktisk kan man ikke kalde det et arbejde. End ikke en hobby. ”For mig at se er det en livsstil. Jeg er det hér. Jeg arbejder næsten hver dag. Jeg ville ikke ane, hvad jeg ellers skulle lave. Jeg kommer til at lave det her, til jeg stiller træskoene. Jeg skal ikke pensioneres. Det er der ikke noget, der hedder i den her branche”, fastslår han. ”Det er også en personlig rejse og udvikling, som man skal tage alvorligt” tilføjer han.

Finn Byrum er tilknyttet hjælpeorganisationer, har flere gange været udsendt af Udenrigsministeriet, han er fotograf – tilknyttet [et cetera] Magazine og så er han – nu – fotokunstner. Han har taget fotos til vands, til lands og i luften.

For Finn Byrum betyder det meget at kunne mestre flere typer opgaver. ”Det betyder, at jeg er i stand til at gøre det, jeg gerne vil. Udsmykning og stadigvæk hjælpearbejde ved siden af,” fortæller han. Finn Byrum har ikke nogen decideret favoritopgave, dog fremhæver han alligevel to aspekter, som gør ham glad om hjertet. Han kan ikke komme udenom, at han elsker at rejse, da han finder det livsbekræftende.

”De billeder, jeg tager, når jeg er ude at rejse, snyder ikke. Det er virkeligheden”, fortæller han. Udover at rejse, som har gjort ham rig på oplevelser, så fremhæver han fotokunst som hans foretrukne beskæftigelse.

”Jeg ser farver og udsmykning, som en kæmpe betydning på arbejdspladsen, for det er virkelig med til at skabe positiv energi. Det samme gælder vores hjem. Hvis vi omgiver os med kunst og billeder der siger os et eller andet, gør det en forskel for vores mentale velbefindende.

Mine rejser i virkelighedens barske verden, som har vist mig mange mørke sider af livet, og så fotokunst, som skaber positiv energi, hænger i mine øjne meget godt sammen, fordi de er to kontraster. Det ene fodrer det andet”, pointerer han.

Finn Byrums verdensbillede består af øjebliksbilleder i tusindvis. De allerfleste af dem værdige og vedkommende nok til at blive hængende. Mange af dem udfordrer os på den lykkelige uvidenhed – andre underholder eller vækker sanserne. Længslen, en latent fornemmelse af noget der er større end nuet og en erkendelse af, at vi alle sammen spejler os i noget. Eller nogen. Kunsten er et godt sted at starte. ]

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close