KulturLitteraturNyhederTopnyheder

Finn Nørbygaard: Livet er et stykke arbejde

Morten Østergaard ligner én der angrer. Frank Jensen ser ud til at være skideligeglad. En af disse kommer styrkede ud af krisen. Ligesom Finn Nørbygaard gjorde, da han greb chancen til at udvikle sig til et bedre menneske.

Det er, når det gør ”herrenas”, at vores mulighed for at vokse og blive bedre mennesker opstår. I hvert fald, hvis du spørger Finn Nørbygaard. Og når det handler om situationer, der gør ondt, er Finn hjemmevant. Barndommen, livet i showbusiness og forretningseventyret med IT-factory står som de tre afgørende punkter i hans liv, som er blevet lagt meget om siden Stein Bagger røg i fængsel og investeringen endte med at koste ham mere, end han nogensinde havde forestillet sig.

Siden har Finn taget en uddannelse som psykoterapaut, og han er for tiden bogaktuel med ”Mine 12 Veje Til Liv”, som er en opfordring til at gøre noget ved tilværelsen, leve livet og stoppe med bare at gennemføre det.

”Smertens intensitet er ligefrem proportionel med fremskridtspotentialet. Altså, jo mere ondt det gør, jo mere udbytte kan man få ud af det,” fortæller Finn Nørbygaard til mig over telefonen. ”Når jeg taler om kriser, så er det noget, der gør herre-, herrenas. Det er jo ikke når man sidder og ser TV søndag aften og tænker: ”Fuck jeg skal på arbejde i morgen. Det er ikke nok.”

Kendt med kriser
Kriser som Finn selv har været i gennem findes i flere udgaver. For Finn Nørbygaard har det været forskellige kriser. Som det at blive forladt af forældrene i barndommen. At opdage, at han var blevet selvoptaget og neurotisk i det Finn selv kalder ”en bevidstløs showbisse”, og investeringsmareridtet med IT-Factory, der endte med at koste ham alt. Uanset hvordan kriserne manifesterer sig, er der ikke noget, der ifølge Finn er værre end offermentalitet.

”Det er ikke Stein Bagger, der har haft en seksløber på tindingen af mig, og sagt ”Kom nu ind i IT Factory.” Det er ikke andres skyld at jeg er blevet selvoptaget og neurotisk. Det er der ikke nogen, der har presset mig til. Det er mig selv, der har gjort det. Det ansvar er man først og fremmest nødt til at tage på sig.”

Han kalder offermentalitet for psykisk kviksand, der hæmmer enhver form for fremdrift. Det betyder ikke, at man ikke må være ked af det. Forskellen kan virke svær at gennemskue, men for Finn er det som at sammenligne Morten Østergaard og Frank Jensen.

Forskellige måder at håndtere tingene på
”For mig at se, med terapeutiske briller, så tackler de deres situation vidt forskelligt. Da Morten Østergaard trådte frem efter at være gået af, virkede han som én person, der havde det rigtigt skidt. Han virkede som en person, der var blevet ramt. Og det er det første element af angeren. Så lad os antage, at han sidder hjemme i sin lejlighed med nogle gode mennesker omkring sig, så har han nu muligheden for at komme ud på den anden side, som et mere helt menneske,” forklarer Finn, med en stemme, der emmer af sympati. Den bliver anderledes hård, som han går videre.

”Med hensyn til Frank Jensen, så virker det ikke som om, der er angeren. Han tager virkelig offerrollen på sig. Og så har han det uheld, som jeg ser det, at hans kone støtter ham i det. At Frank skulle ofres. Han lærer ikke en skid om det der.”

Når ikke man tager skridt til at gøre noget, så kan chancen for at forbedre sig og udnytte sin krise på bedst mulig vis hurtigt passere forbi. Det mener Finn Nørbygaard kommer til at ske for Frank Jensen. Og sker det, er anbefalingen meget klar:

”Så vil jeg anbefale samtlige kvinder i alle lande om at holde minimum to meters afstand fra den mand. For så har han ikke lært noget som helst. Så kommer der en tunge i et øre på et tidspunkt. Han har simpelthen ikke fattet en skid.”

Drukn din smerte
Offerrollen har også en tendens til at åbne op for selvmedlidenhed og den form for destruktiv opførsel, mange bruger til at dulme smerterne, som alkohol eller stoffer.

”Hvis man tackler sin krise på den rigtige måde, kan der komme et stor udbytte ud af det. Sagt på en anden måde, hvis man tyer til alkohol eller stoffer, så vil den energi, man bruger på at dulme smerte, blot forlænge krisen.”

Et ordsprog siger, at ”tiden læger alle sår,” og det er Finn ikke helt uenig i. Men det er lidt mere kompliceret end som så.

Giv tid
”I virkeligheden skal man gå til det med den samme tilgang, man har til en brækket arm. Jo mere man kan, meget enkelt sagt, lade naturen gøre sit arbejde, og bruge den tid, det tager at hele sig. Ligesom med en brækket arm, der kan tage otte uger, så har kroppen også en helingstid i forbindelse med at man brækker en arm på sjælen, ikke? Men når der er tale om psykiske brud, vil vi gerne forsøge at accelerere vores helingsproces. Det er ikke ladsiggørligt,” forklarer han.

Det betyder ikke, at man bare skal læne sig tilbage og vente på at tiden går. Der er ting man kan gøre for sig selv og for kroppen, mens den psykiske heling finder sted.

”Men der er ting man kan gøre. Man kan spise rigtigt. Man kan få frisk luft. Man kan sørge for at få sovet ordentligt. Man kan nedsætte sit alkoholforbrug.”

Lad vognen stå
Så ved at bruge sine kræfter rigtigt og se en krise som en mulighed, er Finn Nørbygaard slet ikke i tvivl om, at selvom det gør ”herrenas”, så er det netop her, der skal slås til.

”Der et skønt udtryk, der hedder: Slip hestene løs og lad vognen stå. Med vognen menes der skyld og skam og skuffelser, man har slæbt rundt på hele sit liv. En krise kan ligesom nulstille tingene. Og hvis man så slipper hestene løs, så er det jo nogle kolossale potente kræfter man slipper løs.”

Bogen ”Mine 12 Veje Til Liv” findes i boghandler, og du kan læse mere om Finn Nørbygaard på hans hjemmeside.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close