112Nyheder

Fire aarhusianere anholdt i sag om terrorfinansiering

Fire mænd fra Aarhus og to fra København er tirsdag blevet anholdt i en sag om finansiering af terror og forbindelser til Islamisk Stat.

Seks mænd i alderen 27 til 35 år, heraf fire fra Aarhus, er i dag blevet anholdt i en sag om terrorfinansiering.

Anholdelserne blev udført i samarbejde mellem Østjyllands Politi, PET og Københavns Politi.

To af de anholdte, heraf den 29-årig mand fra Arhus-området, er blevet sigtet for i 2014 at have rejst til Syrien og ladet sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat. Han er yderligere sigtet for at gentage det året efter.

Han, og fire andre anholdte, er yderligere sigtet for finansiering af terror, efter han skulle have sendt penge til terrororganisationen i en periode på fire år mellem 2013 og 2017.

De fire andre er angiveligt blevet brugt som mellemmænd, og de er alle modtaget lignende sigtelser.

Fem af de seks personer bliver tirsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus, men der vil blive anmodet om dørlukning, og der er derfor ikke yderligere informationer på nuværende tidspunkt.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close