NyhederUddannelse

Folkeskolen: Konservative vil have elever væk fra skolebænken og ud i virkeligheden

Står det til Konservative skal 20 procent af skoletiden foregå i en virksomhed eller på en erhvervsskole.

 

Det Konservative Folkeparti foreslår at indføre praksisnære forløb for de ældste elever i udskolingen. Helt konkret skal eleverne have mulighed for at skiftet skoledagen ud med en arbejdsdag.

Det siger Søren Pape Poulsen, formand for De Konservative, til Avisen Danmark.

Det er politikernes håb, at det vil få flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen.

“Vi skal have mere praksisfaglighed. Og gerne i den rigtige virkelighed. Ideen er ikke, at det skal være i sløjdlokalet hele dagen. Det handler om, at eleverne skal komme ud og finde ud af, at der rent faktisk er brug for dem og dét, de kan” slår Søren Pape Poulsen fast, og tilføjer “Kommer du som 13-årig ud blandt en flok smede, så er de knapt så pædagogisk indstillede, som du er vant til fra skolen. Der er ikke så mange diskussioner om, hvad vi skal. Og sjovt nok befinder denne slags unge sig fantastisk i sådanne miljøer, fordi det hele ikke er til debat”.

Søren Pape Poulsen forestiller sig, at elever i 7. klasse skal have lov til at være en halv dag om ugen på en virksomhed eller erhvervsskole, mens de i 8. og 9. klasse skal kunne udskifte en hel ugentlig skoledag med en arbejdsdag.

Hvorvidt virksomheder og erhvervsskoler er klar til at tage imod de ca. 206.000 elever, som ifølge Danmarks Statistik udgør eleverne i 7-9. Klasse, er uvist, ligesom der endnu ikke er et bud på, hvornår eleverne skal indhente det forsømte, eller hvem der evt. skal stå for den praktiske side af sagen.

 

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE