NyhederPolitikTopnyheder

Folketinget holder coronalukket

På grund af Coronasituationen følger Folketinget nu trop og holder ligesom de liberale erhverv og butikkerne lukket. I hvert fald delvist, oplyser Ritzau.

Ifølge Formand for Folketinget, Henrik Dam Kristensen, handler det om coronasituationen, og det behov, der er for at sikre, at folketinget kan fungere under de forhold, som situationen har skabt.

“Vi skal være et parlament, som kan fungere, som kan lovgive, og som kan kontrollere regeringen. Det er afgørende, og vi skal kunne lave lovgivning i forhold til coronasituationen,” lyder meldingen fra formanden efter et møde i Udvalget for Forretningsordenen onsdag formiddag.

Ved at lukke ned for Folketinget er håbet, at man kan være med til at nedbringe smittetallene.

Oveni nedlukningen indføres der flere praktiske tiltag, der skal være bidrage til at nedsætte smittespredningen.

“Dels øger vi sikkerheden omkring corona herinde. Blandt andet ved at lave strakstest – specielt de dage vi er mange herinde. En række foranstaltninger, der ikke går ud over det parlamentariske arbejde,” siger Henrik Dam Kristensen til nyhedsbureauet.

En lang række lovbehandlinger er blevet udskudt, heraf 12 af 28 allerede fremsatte lovforslag, der skulle have været behandlet inden vinterferien.

“Regeringen har besluttet sig for, at der er nogle lovforslag, som de mener, kan vente lidt. Det har partierne tilkendegivet, at det vil de også overveje i forhold til partiernes del med beslutningsforslag og forespørgselsdebatter og lignende,” fortæller Dam Kristensen.

Nedlukningen er blevet foranlediget af statsminister Mette Frederiksen, der har bedt om at sætte Folketingets arbejde i bero, og det betyder blandt også, at ud af de 25 lovforslag, hendes regering havde forventet af fremsætte i den nærmeste fremtid, er kun fire af dem ønsket færdigbehandlet før vinterferien.

Beslutningen har længe haft flertal, og det er nu anden gang Folketinget lukker delvist ned i kampen mod coronasmitten. Sidst var i foråret 2020.

Nedlukningen forventes at vare mindst frem til vinterferien.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close