NyhederUddannelse

Forsømt forår: Får huen før sidste karakter er givet

Studenter fra Holstebro får sat studenterhuen på hovedet tidligt i år. Faktisk så tidligt, at de sidste karakterer ikke er givet endnu, skriver Dagbladet Holstebro-Struer.

Det såkaldte “Forsømte forår” har vendt meget på hovedet for de unge studerende, og da mange af dem har fået skåret ned på antallet af de fysiske eksamener, de skal til, betyder det, at deres sidste eksamen ligger tre uger tidligere.

Dermed har de altså ikke modtaget alle deres skriftlige karakterer, men det er ikke grund til alarm for skoleledelsen på Holstebro Gymnasium og HF.

“Jeg vil ikke bede dem om at vente med at tage huen på. Heldigvis har vi nogle rigtig dygtige elever, så jeg vil ikke mene, at der er nogen af dem, der ligger lige på kanten til at bestå,” forklarer Peter Damgaard Lunde, der rektor for skolen, der sender 300 dimittender ud i verden i år.

Foråret 2020 har været præget af usikkerhed for mange studenter. Som for resten af verden har COVID-19 haft store konsekvenser, men i sidste uge, fik de studerende grønt lys for studenterkørsel, og med lempelsen af forsamlingsforbuddet, som i dag er steget fra 10 til 50 personer, ser det også ud til at der er mulighed for at få afholdt nogle studentergilder.

 

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close