112Nyheder

Frifundet for voldtægt: 19-årig mand idømt seks måneders fængsel for tilsnigelse

En 19-årig mand blev torsdag eftermiddag idømt et halvt års fængsel for at tilsnige sig til samleje.

Anklagemyndigheden ville have en 19-årig dømt for voldtægt efter den nye samtykkelov, men i retten torsdag blev manden frifundet for netop den anklage.

Det betyder ikke, at han slipper uden straf. For selvom retten ikke fandt beviser for, at der var tale om voldtægt, idømte de manden et halvt års fængsel for at tilsnige sig samleje med en kvinde, der troede, at han var en anden.

Episoden fandt sted i et sommerhus i Odder i januar, hvor manden og tre andre venner mødtes med to jævnaldrende kvinder. De to kvinder tilbragte natten sammen med den 19-årige og en af dennes venner. Efterfølgende diskuterede de partnerbytte, hvilket kvinderne sagde nej til.

Det afholdt dog ikke den 19-årige og vennen fra at bytte værelser om natten, uden at fortælle det til de to kvinder. Den 19-årige havde efterfølgende sex med kvinden, men gav sig ikke til kende, og hun troede, at det var den anden mand.

Da hun fandt ud af, hvordan det forholdt sig, tog hun hjem og kontaktede politiet.

“Den forurettede havde kort forinden afvist at have sex med den 19-årige. Han byttede bevidst seng med sin ven uden at give besked, og han tilkendegav på intet tidspunkt, hvem han var,” fortæller specialanklager, Jesper Rubow, om begrundelsen for anklagen for voldtægt.

Retten valgte dog at tage i betragtning, at der ikke var fortsæt til voldtægt, og derfor blev den 19-årige altså i stedet dømt for tilsnigelse til samleje.

Han nøgtede sig skyldig og udbad sig betænkningstid i forhold til en evt. anke.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Tjek også

Close
Back to top button
x
Close
Close