112Nyheder

Fulde kaptajner anholdt ved Anholt

To kutterkaptajner er blevet anholdt efter at have sejlet spritsejlads i havnen på Anholt.

Lørdag aften blev sognefogeden på Anholt opmærksom på to kuttere, der sejlede rundt i havnen. Han fattede straks mistanke om, at kaptajnerne på de to både var påvirkede.

Da den ene kutter lagt til i havnen, gik sognefogeden om bord, og anviste kaptajnen, en 43-årig mand, om at blive på stedet, indtil en betjent fra Østjyllands Politi nåede frem.

Hun fik kaptajnen til at blæse i et alkometer, der viste en promille over det tilladte. Den 43-årig forklarede, at han kun havde flyttet båden, men det endte stadig med en sigtelse for spiritussejlads.

Derefter fik sognefogeden kontakt med kaptajnen på den anden kutter, der var sejlet til havs. Han fik anvisninger om at sejle ind til en nærliggende bugt, hvor han kunne testes af betjenten, der fik et lift af kystredningstjenesten.

Også her var der tale om en promille over det tilladte, og også han blev anholdt og sigtet for spiritussejlads.

De afventer nu svar på blodprøver.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE