Forside GallerierGalleriHåndboldNyhederSportSport Galleri

Galleri: Lokal- og topopgør mellem Viborg HK og Herning-Ikast Håndbold

Viborg HK tabte stort på hjemmebane til Herning -Ikast, et wake-up call kalder Vestergaard det. Se billeder fra kampen her.

Herning Ikast har fortsat maksimumpoint, mens Viborg HK satte de første point i ligaen til i lørdagens lokal- og topopgør i Vicocold Arena.

De fleste havde nok forventet et tæt opgør, og sådan var det også i 1. halvleg, men efter pausen var der klasseforskel, og Herning-Ikast kunne på en flot og fokuseret indsats, sikre en sejr på hele 33-23!

Efter kampen var det også tydeligt utilfreds Jakob Vestergaard.

”Eneste positive er, at det er meget tydeligt for os, hvad vi skal arbejde med´, var hans umiddelbare reaktion, på en kamp der endte 23 – 33 og blev virkelig ubehagelig”.

”Vi spillede en fin første halvleg, men anden halvleg … der kan vi hverken få angreb eller forsvar til at fungere, og de første 10 minutter bliver rigtig dyre for os.

Det har virkelig været en dårlig uge for os. Først ryger Mathilde Rivas Toft ud efter Horsens kampen, og så ryger Dahl ud op til dagens vigtige topopgør. Det sætter alt andet lige sine spor, og det presser os på ressourcerne, uden at jeg overhovedet vil få det til at lyde som en undskyldning, for HIH spiller bare markant bedre end os i dag. Deres profiler shiner totalt, og vores kæmper for at få spillet til at fungere.

Vi skal arbejde rigtig meget med vores kollektive spil – vores samspil og vores energi i spillet. Vi skal arbejde med vores forsvar, for når vi ikke dækker ordentligt op, scorer de alt for mange lette mål. Vi skal også arbejde med angrebet, hvor der også tages mange dårlige, individuelle beslutninger i dag. Der er ikke så meget andet at sige, end at dette er et wake-up call”. Udtaler cheftræneren til klubbens hjemmeside.

Vi har herover samlet et galleri fra kampen.

Relaterede artikler

Back to top button
ANNONCE