Debat/indlægPolitik

Giv anbragte børn og unge en stemme og lad dem blive hørt.

Debatindlæg af Nicolai Estrup, formand Dansk Folkeparti Randers, Vestergade 23 8990 Fårup 

Til morgen læser jeg et interview med en ung kvinde, der er tidligere anbragt udenfor hjemmet grundet massive svigt som barn. Interviewet er lavet pga. en dokumentar om hvordan det er gået, tidligere anbragte børn i Danmark, desværre er statistikkerne kedelige, og det har vi i høj grad som samfund et ansvar for.

Denne unge kvinde der besidder et stort intellekt stod efter anbringelsen uden noget, en ringe skolegang uden mulighed for at tage en afgangseksamen på opholdsstedets skole, gjorde at hun fra starten af sit voksenliv var sat endnu længere bagud, end de fleste andre unge.

Hun beskriver at hun blev pakket ind i vat, man troede ikke hun kunne klare tingene selv, og man lod hende ikke prøve. Det ser jeg som et kæmpe svigt af den unge kvinde og hendes tro på sig selv!

Ingen mennesker vokser ved at blive pakket ind i vat, det er misforstået omsorg.

Ansvarsfølelse, krav ud fra forudsætninger og gode mennesker der tror på en, og som er der, til at støtte og guide ved behov, er det der skaber udvikling hos børn og voksne.

Og er det ikke på tide, at vi giver anbragte børn samme mulighed som alle andre børn, for feks. At tage en afgangseksamen til trods for at de er anbragt?

Rigtig mange anbragte børn har nogle fantastisk gode hoveder, og en velvilje der hvis de får rette hjælp, tryghed og omsorg, godt vil kunne klare skole, og senere i livet job, familieliv og karrierer.

Tags

Relaterede artikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Back to top button
x
Close
Close